tirsdag den 11. marts 2008

Besøg hos to private børnehaver

I går var vi ude og besøge to private børnehaver i Hanoi. Den første Le Quy Don og er kun et år gammel. Vi blev hentet i deres lille private bus og kørt til børnehaven hvor vi blev mødt af 500 børn der lavede morgengymnastik i gården. Den mindede på mange punkter den børnehave vi arbejde i hernede, men lærerne var også en del skrappere og mindre pædagogiske.
Tina og jeg kom i en klasse hvor børnene var 4-5år og vi startede med at høre deres navne og synge en sang. Derefter bad vi læreren om bare at gøre hvad hun havde planlagt, så vi bare kunne observere. Der var meget disciplin og hun råbte en hel del af børnene. Jeg troede først at det var fordi hun var alene, men hun råbte og skældte ligeså meget ud da der kom en for at hjælpe hende.
Selve børnehaven og dens indretning kan jeg rigtig godt lide, for det er ligesom om der er mere plads, fordi de har lavet små kroge der kan leges i.
Dog er der et kæmpe minus, for der er to klasser op af hinanden og der er ingen dør imellem. Plus at der kun er toiletter i det ene rum, så når dem fra den anden klasse skal tisse skal de igennem det første rum.
Børnene var ret interesseret i Tina og jeg, fordi vi var hvide og anderledes. Når vi satte os ned kom de over og rørte ved os. Jeg fik mig også en lille ven, som synes mit krøllede hår var helt fantastiskt.
Vi havde en interessant formiddag og som afslutning i klasserne så vi spisesituationen. Den var frygtelig og jeg tror måske at den har set sådan ud i den børnehave vi arbejder i, inden der kom danske studerende. Filmede det så man kan forestille sig det bedre, for lærerne kigger slet ikke på børnene. De fokuserer på deres skåle og fylder så ellers mad i munden på dem, trods de allerede er fulde eller de laver opkast bevægelser. På det klip jeg har taget farer lærerne rundt og det gør at der lige efter hinanden er to lærere der fodre de samme to drenge.

Inden vi forlod børnehaven fik vi et overdådigt måltid med friske forårsruller vi selv skulle lave, stegte forårsruller, grøntsager, pomfritter og så en lille cognac til at skåle i. Føj hvor den smagte, men maden var alle tiders.
Efter at have fået en lille middagslur hjemme i vores egen børnehave blev vi hentet af manden og datteren af hende der ejede den anden børnehave. Børnehaven hedder Linh Linh og rummer kun 50 børn. Det mindede meget om en dansk børnehave, fordi den var mere hyggelig og hjemlig indrettet. På 1. sal var alle de små børn,som er mellem 1-3 år, sammen med 6 lærere. Vi fik lov at komme ind på stuen, som ikke var ret stor hvor vi satte os ned. Pludselig begyndte de alle at græde. Jeg ved ikke om det var fordi vi tog billeder eller fordi vi bare så anderledes ud, men skrækkeligt var det. De hylede og hyldede og vi måtte gå ud. Vi gik ud i rummer ved siden af og så stod børnene i døren og sagde bye med tårer i øjnene. Nogle af dem kom da også frem fra deres skjul og de var ret interesseret i kameraerne. Ude på altanen var der to svømmebassiner som blev brugt om sommeren. Virkelig fornemt. På 2.sal var de ældre børn, som er mellem 4-6år. De var lidt mere glade for at se os. De legede i forskellige områder. Der var klodser, lægehus, købmand osv. Det var virkelig hyggeligt og man følte sig helt hjemme. Nogle af børnene var lidt specielle og vi fik af vide at der var noget galt med deres hjerne. Jeg spurgte om det var derfor de gik i privat børnehave og det kunne være en af grundene. Men der er åbenbart mange grunde hernede til at gå i privat børnehave. Der var også noget med de børn der kommer fra landet ikke har et bevis på at de bor i byen og derfor ikke kan gå i statsejede børnehaver, selvom forældrene arbejder i byen. De kan også gå i private børnehaver. Stemningen var afslappet og børneagtig, men jeg kunne godt mærke på Ha, at hun synes der manglede ro og disciplin.
Inden de skulle spise eftermiddagsmad sad de på stole i en hestesko og sang og sagde remser, mens de i hold gik ud og vaskede hænder. De hyggede sig virkelig og det var næsten ligesom at være i Danmark.
Da vi var på vej hjem var vi lidt i deres lille gård, hvor børnene samledes til afhentning. Der var hyggeligt men småt, så det var meget anderledes. Men afhentningen gik smertefrit og nogle af børnene var henne og sige farvel.Det var virkelig en rar oplevelse at se sådan en lille børnehave med helt andre værdier.

søndag den 9. marts 2008

Weekend med besøg hos en familie

Ja så er der gået endnu en weekend. Det går virkelig stærkt. Men de næste par uger har vi fredag fri, så det bliver dejligt med lange weekender.
Lørdag startede vi med en lækker brunch på en cafe tæt på os.

Derefter tog vi ind til byen og shoppe lidt og kigge på priser i forhold til vores tur til Sa Pa. Vi har taget en forlænget weekend, så vi allerede har weekend onsdag den 19 marts kl. 12. Så vil vi tage nattoget til Sa Pa og være der i 3 dage og så toget hjem igen. Vi pruttede rigtig med priserne og fik et par stykker til at gå næsten 20US$ ned. Det er virkelig underligt at man også kan de på fine kontorer hvor det er sammenpakkede rejser du bestiller. Men jeg tror vi fandt det sted vi gerne ville rejse med og fik ham ned på en ordentlig pris. Vi skal så bare komme tilbage i næste weekend og bestille.På vej hjem fik vi handlet og fandt en bus der kørte hjem inde fra byen. Det er bare så smart at have det buskort. Da vi kom ind på vores vej, kom der børn fra gaden rendende efter os og råbte hello og hev i os. De holdt os i hånden og gik og grinede hele vejen ned til vores hoveddør. De var bare så søde og da vi lukkede døren stak de hænderne ind får at sige farvel en sidste gang. Det er skønt.
I dag har jeg været på besøg hos Lan Quynh’s familie, som er en pige fra min klasse. Jeg var ret spændt på hvad det var jeg havde sagt ja til, men fandt en buket blomster og tog bussen ud til børnehaven, hvorefter jeg ringede og sagde jeg var ankommet. Manden og Lan Quynh kom og hentede mig på motorbike og vi kørte af sted. Da vi var nået et godt stykke stoppede han motorbiken og gav mig en hjelm og sagde ”sorry”. Jeg var ret glad for at jeg fik den på, for lidt efter drejede vi ud på en stor vej og så fik den bare gas.
Deres hus ligner lidt vores med en gang hvor der er ”sofa arrangement”, et køkken og 3 etager med to værelser og et toilet på hver. Jeg blev placeret i stuen mens de andre rumsterede i køkkenet. Lidt efter kom Lan Quynh og tog mig i hånden og førte mig ovenpå. Der så jeg hendes værelse som havde et skrivebord, to kasser legetøj og et kæmpe reolsystem med bøger. Vi læste en masse engelske bøger og hun kunne snakke en hel del med mig. Hun var også rigtig god til mange engelske ord. Da vi var nået alle bøgerne igennem fandt hun hendes mors engelsk bog og pegede på billeder. Moren kom op til os og sad og snakkede.
Maden blev serveret i køkkenet og der var en anden mand og dame på besøg. Jeg fandt ud af at hun var morens kollega og han var farens ven og de prøvede at parre dem sammen, men det var kun deres første møde. Hun talte forholdsvis godt engelsk ligesom moren, men de to mænd var ikke særlig gode. De spurgte om jeg kunne klare at spise med skål og pinde og jeg sagde at det kunne jeg. Faren var dog ikke helt sikker, så han lagde ske og gaffel parat til mig. Heldigvis fik jeg ikke brugt dem. Maden var rigtig god. Jeg spiste nudler, grøntsager og forårsruller. Jeg smagte også et stykke kylling, og de sagde at jeg bare kunne bruge fingerene og lægge benene over på en anden tallerken. Jeg smagte også noget salat med salt/lemon dressing og noget kød. Til dessert var der tørret frugt og melon.
Vi sad og snakkede om alt muligt forskelligt og samtalen kørte rimelig godt. På nær da faren skulle snakke om dansk fodbold, der kunne jeg ikke følge med. Han missundede mig for vores fodbold hold og kendte Michael Laudrup. Vi snakkede også om kulturforskelle og de synes det var ret sjovt at jeg også skubbede i busserne nu.
Efter maden drak vi te i stuen. Vi kom til at snakke om noget bestemt mad, og jeg hev mit kamera frem for at vide dem, hvad det var jeg mente. Faren faldt straks for det og ville tage billeder af mig og kollegaen. Og bagefter af mig og ham osv. Han kunne desværre ikke få dem over på sin computer, så jeg har valgt at fremkalde dem til dem og så får de dem tirsdag i børnehaven. Så har de et evigt minde om mig. De inviterede mine forældre hjem til dem, hvis de havde tid når de kom på besøg og spurgte om jeg også ville med dem ud og se deres landsby til sommer. Så det er bare super fedt og jeg har sagt ja til det hele. De er bare så søde og venlige. Jeg fik også Lan’s mail adresse for så kunne vi skrives ved når jeg tog tilbage til Danmark.
Da jeg skulle hjem igen, kørte faren mig til børnehaven igen, hvor jeg kunne tage bussen fra. En rigtig hyggeligt dag, og det er helt sikkert ikke sidste gang.

lørdag den 8. marts 2008

Womens day – endnu en vild tradition

Emnet i denne uge i børnehaven har været Womens day. Ligesom alt andet skal vietnameserne fejre denne dag med gaver osv. Drengene i klassen har trukket en pige, som de så skal lave en gave til og alle mødre og bedstemødre er inviteret til at fejre dagen fredag eftermiddag.
Børnene i min klasse har øvet forskellige ting, som skulle vises fredag til festen. Drengene har lavet en kung fu serie og pigerne en danse serie. Derudover har de lært en sang og et digt om mødre.
Onsdag blev vi inviteret ud at spise af rektor. Alt personalet skulle på restaurant i frokostpausen torsdag, mens praktikanterne passede de sovende børn. Vi havde købt chokolade til rektor og vicerektor og givet dem om morgenen, for at sige tak for invitationen. Det var meget morsomt at give dem det, for de kan ikke engelsk. Men det blev bare et kort besøg og de fik gaven.
Vi gik hen til restauranter og alle var fint klædt på. Vi havde 5 borde og Mai og jeg blev enige om at vi gerne ville sidde sammen med nogle af lærerne og det endte med at vi sad som de eneste to danskere ved vores bord, men alle de andre danskere var samlet. Det første læreren overfor mig sagde var, ”I don’t speak very good english” og det var så det. Heldigvis var Mais lærer også i vores ende og hun forklarede os lidt.
Mændene skulle holde taler for kvinderne, og Rasmus måtte også ud i det. Det blev dog på engelsk med Ha som oversætter.
Inden vi skulle spise skulle vi have gaver. Det foregik sådan at man trak et nummer fra en boks og fik så en pose med en gave med tilsvarende nummer. Lærerinderne var ellevilde og råbte og skreg som teenagepiger der ser en rockstjerne. Det var helt vildt og fik da også en lille film af dem kaste sig over boksen med numrene mens de skriger og fniser.


I dag fredag tog Mai og jeg alene i børnehave, fordi de andre havde fri. Vi var spændt på hvordan dagen ville løbe af stablen, og spændt på hvordan lærerne ville tage vores chokolader. Det er vist ikke normalt at købe chokolade hernede, men skrev bare i kortene at det var en dansk tradition.
Mine lærere blev meget glade for dem, og jeg havde også skrevet kort om at jeg var glad for at være i deres klasse og at de var så søde ved mig. Jeg fik en lille hårbøjle med en sløjfe tilbage og et sødt kort. Ikke helt min stil, men Hoa hev straks min elastik og mit spænde ud af mit hår og satte den i. Så den har jeg haft på til fest i dag.

Klasseværelset blev pyntet op, overflødige møbler blev flyttet i gymnastikrummet og alle tingene blev øvet igennem. Selv det med at klappe på rette tidspunkter og sætte sig ned og stoppe med at klappe når læreren rakte hånden op. Binde galt, men børnene er lærenemme.
Kl. 15.30 kom der mødre og bedstemødre og deltog i festen. Børnene klarede opvisningen formidabelt og jeg var blevet udnævnt til fotograf. På nær da jeg skulle ned og synge ”I love my family” sammen med børnene, som er en af de sange de har lært i engelsk.

Forældre og børn kom med blomster, gaver, kort osv. Det er helt vildt og deres buketter ser virkelig overvældende ud. Hele klassen, for ikke at sige hele børnehaven, var fyldt og vi danske studerende var der bestemt også tænkt på. Det var virkelig imponerende. Tina, Mai og jeg samlede vores gaver i køkkenet da vi kom hjem, for at tage et billede.
I denne uge har vi også haft besøg af 3 danske piger fra Odense socialpædagogiske seminarium, som er på studietur hernede og skal rundt os se institutioner. Det var måske ikke de bedste dage at komme på, men så kan de se hvordan de virkelig fester på særlige mærkedage.
Det har også gjort at vi har fået en aftale om at komme med ud og se to andre børnehaver på mandag, så det glæder jeg mig rigtig meget til.

fredag den 7. marts 2008

B. Institutionsbeskrivelse

Hoa Thuy Tien børnehave åbnede i februar 2001 og er for middelklassens børn i Hanoi. Børnehaven ligger i udkanten af Hanoi, i et pænere kvarter, på en lang vej, hvor der også ligger andre uddannelsesinstitutioner som f.eks. lærer/pædagog seminariet. Børnehaven består af en vinkelformet bygning med 2 etager og en gård i midten.


Bygningen består af udendørs gange, hvor børnene har skohylder og skabe og der er vinduer og døre ind til klasselokalerne, som næsten altid står åbne.

Børnehaven rummer omkring 350 børn fordelt i 11 klasser. I en klasse er der 30-40 børn og 2-3 lærer. Der er 3 C-klasser som er for de 3-4årige, 4 B-klasser som er for de 4-5årige og 4 A-klasser som er for de 5-6årige.
Personalet består af 30 lærer, som er fordelt i klasserne, 4 vikarer, 6 ansatte i køkkenet, en doktor, en pedel og som ledelse en rektor og en viceinspektør. Derudover har de forskellige professionelle undervisere, en slags timelærere, til fag som dans, kung fu, klaver, tegning osv. Disse fag er et tilbud og vælger forældrene fagene, er det imod ekstra betaling.

Børnehaven er statslig, men har også forældre betaling. Staten betaler undervisningsmaterialer, legetøj og inventar i børnehaven og derudover bliver nogle få lærere betalt af staten. Det er de lærere, der efter 3år i børnehaven har bestået en eksame. Resten af lærerne bliver betalt af børnehaven, hvilket afhænger af forældrebetalingen. Alle lærerne er uddannet enten på college eller universitetet, og den største forskel på at blive betalt af børnehaven eller staten er, at hvis staten betaler en lærer, får hun pension når hun stopper, det gør hun ikke, hvis hun er betalt af børnehaven. Derudover stiger alle lærerne i løn, jo længere tid de har arbejdet, fordi de får mere erfaring og på den måde bliver dygtigere.

Forældrebetalingen lige nu, for at have et barn i denne børnehave, er mellem 10-20 US$ om måneden, alt efter hvilket klassetrin. Derudover betales der ca. 14 US$ om måneden, som går til maden og det er ens for alle børn. Der er snak om at den månedlige betaling skal diskuteres personale og forældre imellem og måske sættes op, fordi børnehaven er af så høj kvalitet.

Der er 11 klasselokaler, et gymnastiklokale, en hal, et musiklokale, nogle små biblioteker og et computerlokale. Derudover er der kontorer, mødelokaler, spisesal og køkken. Nede i gården er der forskellige legeting og der er pyntet med farverige flag. På jorden er der malet hvide pletter, som bliver brugt til børnenes placering til morgengymnastikken.
Børnehaver er en del af uddannelsessystemet her i Vietnam og derfor går de fleste børn i børnehave. Lærerne følger planer og regler, som er udskrevet af uddannelsesministeriet, som udvikler børn bedst muligt. De har f.eks. en ugeplan, der er lavet af ministeriet, som lærerne i klasserne selv udfylder med temaer og aktiviteter. Hver eneste uge skal indehold 6-7 forskellige kategorier indenfor læring. Det er sprog, matematik, bevægelse, musik, kreativitet, personlig & socialudvikling og kulturbevidsthed.

Børnehaven har to overordnede mål. For det første at passe på børnene og sørge for at de kan få en god uddannelse, forbliver raske, udvikler sig og blive selvstændige. For det andet er det at uddanne studerende vha. praktik i børnehaven, så de kan uddanne så kompetente lærere som muligt.
Børnehaven har et godt samarbejde med colleget ved siden af og mange af tingene i børnehaven er besluttet af Collegets headmaster, fordi han ved, hvad der er bedst for børn.

En dag i børnehaven starter kl. 7.30, hvor lærerne tager imod børnene. Klokken 8 samles alle klasserne i gården, hvis vejret er til det, og laver morgengymnastik. Klasserne går hver til sit og laver dagens aktiviter. Frokosten bliver serveret omkring kl. 10.30 og derefter får børnene en middagslur på omkring 2 timer.
Når de står op er der eftermiddagsmad og efterfølgende tilvalgsfag. I min klasse er der engelsk mandag, tegning tirsdag (som er obligatorisk og foregår i klasse med lærerne), klaver onsdag og kung fu for drengene og dans for pigerne torsdag. De børn der ikke har tilvalgsfag bliver i klassen sammen med lærerne.Børnene bliver hentet mellem 16-17 og klasserne bliver vasket af og lukket. De børn der endnu ikke er blevet hentet samles i en klasse, hvor de så tilbringer tiden, indtil de bliver hentet. Dette bliver gjort med en ide om, at det er vigtigt at forældrene arbejder og så skal lærerne nok tage sig af børnene, som de er uddannet til.

søndag den 2. marts 2008

Weekenden

Endnu en dejlig weekend med sol er overstået, men den er virkelig gået hurtigt. Fredag var vi ude og spise og få en øl med to fra Lottes arbejde plus en kusine. Det var rigtig hyggeligt og vi fik prøvet en ny restaurant ved navn ”Little Hanoi”. Maden var rigtig god og billig, så måske vi skal derhen igen.

Efter at have drukket en øl på Le Pub, tog vi videre hen til en bar, hvor der var pool og korttriks. Det var hyggeligt og vi faldt i snak med nogle fyre fra England og Holland.
Pludselig kom politiet og en bartender og sagde at vi skulle gå neden under, fordi politiet ville have os samlet dernede. Virkelig underligt. Efter lidt tid kommer en politimand hen til mig og siger ”stand up” og det gør jeg og kigger spørgende på ham. Jeg måtte spørge hvad jeg skulle mere end rejse mig og han siger så ”Go home”. Det var virkelig underligt. Fyrene kendte et sted som havde længe åbent, så vi fyldte nogle taxaer. Vi 5 piger der var tilbage maste os sammen i en og derudaf gik det. Vi blev sat af på en meget stor og øde grus parkeringsplads, og vi kiggede underligt på hinanden. Menneske strømmen gik ned mod vandet så vi fulgte efter, selvom det virkede meget mystisk. Efter at have gået meget langt på en våd og skæv bro, der havde set bedre dage, kom vi ud til en båd hvor der var diskotek. Der var virkelig proppet og mange turister, så vi blev ikke længe, men det var bestemt oplevelsen værd.

Lørdag var vi til housewarming hos Tina, Rasmus og Thuy. Først var vi ude og spise på en fin restaurant og bagefter hjem i deres fine hus og få nogle øl og mødes med flere danskere.

Tina og Nanna som også er i praktik i børnehaven, bare som noget sundhed og ernæring. De tager desværre hjem i næste uge, så det er ret trist.

Endnu en uge i børnehaven

Ja i denne her uge har jeg stået i døren for at sige ”hello” og ”goodbye” til børnene. Det har været ret hyggeligt og det har også gjort at forældrene har fået set mig lidt mere.
Sidst på ugen kunne jeg kende nogle af forældrene og bedsteforældrene, og jeg fik lov til at hente børnene. Normalt står forældrene i døren, mens læreren råber på barnet, læreren giver barnet tøj på og sender det ud til forælderen, som står ude på gangen foran døren. Hoa sagde at jeg bare kunne råbe efter dem, men jeg brugt min egen metode. Da jeg havde tjekket op med Hoa hvem der skulle hentes, gik jeg hen til det barn, prikkede det på skulderen og pegede hen i døren, så de kunne se at de skulle hjem. Jeg synes det fungerede rigtig godt, kan virkelig ikke lide at råbe af børnene, og det fortalte jeg hende også.

Om fredagen mødte jeg heldigvis moren, der havde inviteret mig hjem igen, og jeg fandt ud af hvilket barn det var jeg skulle hjem hos. Det var også hende jeg havde gættet på, men jeg var jo slet ikke sikker. Hun spurgte om jeg kunne søndag, men fortalte hende at jeg skulle være hjemme kl. 14, og så mente hun ikke at det var nok tid. ”When do you have the hole day?” blev hun ved med at sige. Vi er så blevet enige om på søndag, hvor jeg så bare skal komme til børnehaven kl. 9 og så vil hun hente mig der. Er meget spændt på hvad det går ud på og hvad det er hun har tænkt sig at vi skal lave en hel dag. Men fik hendes nummer, og så skal jeg bare lige finde ud af hvad man tager med når man sådan besøger en familie for første gang. Er virkelig spændt og også nervøs for hvad jeg kan gå hen og blive udsat for. Og hendes pige er ikke en af dem jeg snakker mest med i børnehaven, så det bliver virkelig mærkeligt. Men der kan jo ikke ske noget ved at prøve.

Så er jeg blevet engelsk lærer. De vil så gerne have i børnehaven at vi er med til at lære børnene engelsk, fordi vi er så meget bedre end dem. Vi har så møde hver onsdag i pausen, hvor vi lige planlægger hvad vi skal lave næste uge. Det er altid noget med at øve de ord de lærte sidst, forklare og øve 2 nye ord og så er det via sang, leg og konkurrencer. Ha, som er engelsk lærer i alle A-klasserne, for hjælp af Hoa. Nu er det så blevet besluttet at vi danske studerende er hovedlæren og så er de andre lærer bare med til at oversætte hvad det er vi siger, når børnene ikke forstår det på engelsk. Det er lidt af en omvæltning for mig, for jeg er jo virkelig ikke god til engelsk, men kan godt se i forhold til dem. Der er mange jeg har haft svært ved at forstå dem. De siger fx sik i stedet for six og lie i stedet for like. Der er nogle af konsonanterne de ikke får udtalt, og så lyder det bare helt forkert. ”I am sik” og ”Children lies.” Så nu er jeg blevet engelsklærer en time hver mandag i min egen klasse, sammen med Ha og nogle gange Hoa.

I denne uge har jeg også haft min første rigtig snak med Hoa. Hun spurgte om jeg ville være med til at planlægge næste uges program og det var jeg med på. Det skulle være ”Womens day” der var emnet, for det er nemlig en vigtig dag her i Vietnam. Da jeg kiggede i min kalender under den 8 marts står der international kvindedag, men det er jo ikke noget vi fejre hjemme i Danmark. Tror det vi kommer tættest på er mor’s dag. Men i hvert fald snakkede vi om emnet og de ting vi skulle have. Det har noget der lidt ligner vores lærerplaner hjemme i Danmark, hvor de har 6-7 kategorier de skal opfylde i ugens løb. Det er vietnamesisk, matematik, bevægelse, musik, kreativitet, personlig & socialudvikling og kulturbevidsthed. Det er en rigtig god måde de gør det på synes jeg og det viser at de tænker over de aktiviteter de sætter i gang. Efter planlægningen fik jeg tid til at stille spørgsmål.
Vi snakkede om spise situationen, som jeg ikke synes fungerer optimalt. For det første går lærerne rundt mellem bordene mens børnene spiser, hvilket jeg synes må stresse børnene. Jeg forklarede derfor at jeg synes at lærerne også skulle sætte sig ned, ligesom jeg plejer, for så kan man hjælpe ved det bord man nu sidder ved. Hoa synes det var en god ide og ville sige det videre til de andre. Så fortalte jeg hende at det provokerede mig at bordene blev klappet ned før børnene var færdige med at spise og at de så måtte flytte rundt mit i maden. Vi havde os en lang snak om det og enden blev at de børn der er færdige med at spise kan gå ind i gymnastikrummet ved siden af, for så forstyrre de ikke de andre børn og bordene behøver ikke klappes sammen for at skabe plads til de legende børn. Håber virkelig det lykkes.
Jeg fortalte hende også at jeg ikke ville fodre børnene, og at det var ulovligt i Danmark. Hun blev meget chokeret og spurgte om det var en regel ligesom man ikke må slå børnene. Jeg forklarede at mennesker nok skal spise når de bliver sultne og nogle gange er man ikke sulten og så er det usundt at proppe sig med to skåle ris. Hun lyttede og sagde at hun gerne ville prøve at snakke med de 3-4 forældre som har ”dovne” børn, som de kalder dem. Hun fortalte at den ene piges forældre var bekymret for hende og at hun ikke kunne bruge en ske så derfor var lærerne blevet bedt om at hjælpe hende. Hjemme blev hun fodret af hushjælpen. Det er bare for vildt, og jeg sagde at jeg synes det måske var på tide hun selv fik lov til at lære at bruge den ske.
Til sidst prøvede jeg at forklare hende om rollespilssvær, fordi Mai og jeg har snakket om at lave et forløb med nogle drenge. Hun ville gerne have at jeg skrev formålet ned på papir så hun kunne forstå hvorfor vi ville lave det. Jeg skulle også prøve at forklare hende hvad vi skulle lave det af, for at forklare at det ikke er noget farligt eller noget der gør ondt. Jeg vidste ikke hvad et liggeunderlag hedder, så jeg prøvede at forklare hende at det er det man ligger på når man sover i telt. Efter jeg havde prøvet at forklare det på forskellige måder, endte hun op med at spørge om jeg ville fortælle historier i et telt. Det er sgu ikke nemt. Så nu skal jeg bare have lavet en engelsk forklaring, så hun måske kan gå hen og forstå det og spørge rektor samt forældre om det er okay. Spændende. Håber de virkelig, for de drenge har brug for nogle fysisk aktivitet.

Børnene i min klasse er blevet rigtig glade for Peter. Specielt en dreng spørger mig altid ”What is his name?” og peger over på min taske. Når jeg så siger Peter, gentager han og smiler. Han henter ham også nogle gange og leger med ham. Pigerne har også haft ham med i en dukke leg.Derudover er de blevet glade for mit kamera også. De er gode til at tage billeder, men jeg er lidt øm overfor det endnu, så jeg har næsten altid fast i det også. Men det er da lidt hyggeligt.
I denne uge har jeg også været med til to nye ting. Jeg har været til dans sammen med alle pigerne fra de 4 A-klasser. Det var ret fedt og opleve og de nød det virkelig.


Derudover har vi været på min første tur, til Ha pagoda. Vi tog taxaer selvom der ikke var ret langt, men forældrene var bange for deres helbred fordi det var så koldt. Dog var det ikke en hindring at putte minimum 10 børn og to voksne i en stor taxa, for børnene stod alligevel op hele vejen. De er virkelig gale hernede.



Det er også i denne her uge at jeg har fået mine egne sandaler. Man må ikke stå eller gå ude på gangen uden sandaler, og jeg gider ikke stikke i børnenes, så nu har de købt nogle til mig. Jeg tror det var de største de kunne finde og de fnisede godt nok lidt da jeg skulle prøve dem. Men de passer og det er meget rart at have dem. Mai har taget et billede af mig fra sidste uge, hvor jeg prøve at vaske gulv i de små sandaler.

Er jeg ved at blive vietnameser?

Vietnamesere opfører sig meget anderledes end os og vi er virkelig blevet forbavset, sure og irriterede. De maser og skubber i busserne, de overhæler i køerne og så racer de frem og tilbage på deres motorbikes mens de dytter så meget de kan. Men jeg er ved at lære det, allerede efter en måned.
Jeg har fået oplevet at køre på motorbike, dog altid sammen med en anden. Første gang var ind til søen, hvor vi skulle spise med de andre fra børnehaven og Sao Mai. Tina og jeg tog en sammen, fordi vi var lidt sent på den, fordi vi skulle have vores sædvanlige løbetur. Jeps, jeg er begyndt at løbe. 3 gange om ugen hopper Tina og jeg i løbetøjet og løber rundt om søen lige ved siden af vores hus. Nå, men vi skulle altså have fat i en motorbike og det går let, for de står på hver eneste gadehjørne og råber. En sød mand, der kan lidt engelsk, får bakset Tina og jeg rigtigt på plads på motorbiken så vi sidder ordentligt. Han var meget overbærende, for vi var jo nybegyndere. Han kørte meget forsigtigt og det var faktisk rigtig sjovt og en nem og hurtig måde at komme frem på. Alligevel kom jeg med små udbrud, når jeg mente han kom for tæt på de andre, eller overhælede lidt våget. Han grinede bare og efterabede mine lyde. Det er ikke sidste gang jeg har kørt motorbike.

Hver dag tager vi bussen, og nu har vi endelig fået lavet buskort. Det er altså en del nemmere end at skulle stå og bakse med penge hver eneste dag i bussen. Og den er altid stopfuld og meget varm. Menneskerne i bussen skubber helt vildt, læner sig op af en og hiver fat i ens bluse. De små håndtag i loftet kan man også sagtens være 3 om at dele. Billetkontrolløren er den værste til at skubbe, men de fleste gange får vi lov at stå, fordi de tror vi er turister. Men nu må vi se hvad der sker, når vi nu viser buskortet på mandag, for så er vi lidt mere lige som dem.
En dag da vi skulle med bussen hjem fra børnehave, skubbede jeg en pige væk. Vi stod i en pæn række og var ved at gå ind i bussen, mens hun kommer snigende langs bussen og prøver at mase sig ind. Men der havde jeg store albuer, og hun fik et ordentligt puf, så Mai blev helt forarget. Men jeg blev bare så irriteret og sur over hendes attitude. Så det gør hun nok ikke en anden gang. Jeg lærer hurtigt sådanne triks.Forleden i supermarkedet stod vi også i køen og skulle betale for vores vare. Mai står foran mig og er ved at betale, men jeg pænt venter med mine 4 ting. Pludselig maser en dame sig ind mellem Mai og jeg, ligger en pakke forårsruller, siger noget til kassedamen og maser sig ud igen. Forårsrullerne bliver lagt foran mine ting, som om hun skal betale sine ting først. Jeg flytter hendes forårsruller om bag ved mig, vender mig om og kigger på hende. Hun ser lidt forvirret på mig, men hun skal da ikke bare komme der og springe over. Hun kunne godt fornemme at jeg bare ikke synes det var okay, så hun kiggede tilbage på manden bag ved mig, som hun også havde sprunget over, og spurgte om hun måtte komme før ham, for han nikkede og gjorde plads til hende. Det er simpelthen for meget at de er så dårlige til køkultur. Det bør de virkelig prøve at lære.