Mine Mål
Mål: Jeg vil udvikle kommunikationen mellem mig og børnene samt lærerne i min klasse.
Metode: Jeg vil prøve, at være tydelig i min kommunikation, især mit kropssprog. Sproget er en kæmpe udfordring, og det er svært at kommunikere verbalt, derfor må jeg finde metoder til at kommunikere klart på.
Evaluering: Målet er opnået, når jeg har gjort mig gode erfaringer med at kommunikere, og når jeg har fundet metoder til at få mine beskeder klart ud på.
Mål: Jeg vil prøve at forstå den vietnamesiske kultur og deres måde at tænke på.
Metode: Jeg vil snakke med lærerne og andre vietnamesere omkring deres liv og tankegang. Jeg vil observere situationer og derefter spørge ind til deres tanker bag situationen og deres handlinger.
Evaluering: Målet er opnået, når jeg har fået et indblik i den vietnamesiske kultur og kan se tingene fra deres perspektiv. På den måde vil jeg få en bedre forståelse for, hvorfor de gør, som de gør.
Mål: Jeg vil lære børnehavens pædagogik at kende.
Metode: Jeg vil observere det daglige program og snakke med lærerne omkring deres planlægning og deres måde at være sammen med børnene på. Jeg vil finde ud af hvilke krav de arbejder under.
Evaluering: Målet er nået, når jeg kender børnehavens pædagogiske metoder
Mål: Jeg vil deltage aktivt i børnehavens hverdag.
Metode: Jeg vil starte med at observere hverdagens gang og spørge ind til den.
Evaluering: Målet er nået, når jeg så vildt muligt er en del af hverdagens rytme og kender til rutinerne i dagligdagen.
Mål: Jeg vil sætte forskellige aktiviteter i gang.
Metode: Jeg vil forberede aktiviteterne hjemme, få dem passet ind i skemaet og udføre dem med hjælp fra en lærer, som kan oversætte for børnene.
En af aktiviteterne skal være et bevægelsesforløb med nogle af drengene.
Evaluering: Målet er nået, når jeg har fået sat aktiviteter i gang, gennemført dem og efterfølgende reflekteret og evalueret på dem.
Mål: Jeg vil lære børnene og lærerne om Danmark.
Metode: Jeg vil vise et diasshow omkring mig, min familie og Danmark. Efterfølgende vil jeg have børnene til at tegne, hvad de finder mest spændende og kan huske omkring Danmark.
Evaluering: Målet er nået, når jeg har vist diasshowet og børnene har tegnet tegninger omkring Danmark.
søndag den 23. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar