Womens day – endnu en vild tradition

Emnet i denne uge i børnehaven har været Womens day. Ligesom alt andet skal vietnameserne fejre denne dag med gaver osv. Drengene i klassen har trukket en pige, som de så skal lave en gave til og alle mødre og bedstemødre er inviteret til at fejre dagen fredag eftermiddag.
Børnene i min klasse har øvet forskellige ting, som skulle vises fredag til festen. Drengene har lavet en kung fu serie og pigerne en danse serie. Derudover har de lært en sang og et digt om mødre.

Onsdag blev vi inviteret ud at spise af rektor. Alt personalet skulle på restaurant i frokostpausen torsdag, mens praktikanterne passede de sovende børn. Vi havde købt chokolade til rektor og vicerektor og givet dem om morgenen, for at sige tak for invitationen. Det var meget morsomt at give dem det, for de kan ikke engelsk. Men det blev bare et kort besøg og de fik gaven.
Vi gik hen til restauranter og alle var fint klædt på. Vi havde 5 borde og Mai og jeg blev enige om at vi gerne ville sidde sammen med nogle af lærerne og det endte med at vi sad som de eneste to danskere ved vores bord, men alle de andre danskere var samlet. Det første læreren overfor mig sagde var, ”I don’t speak very good english” og det var så det. Heldigvis var Mais lærer også i vores ende og hun forklarede os lidt.
Mændene skulle holde taler for kvinderne, og Rasmus måtte også ud i det. Det blev dog på engelsk med Ha som oversætter.
Inden vi skulle spise skulle vi have gaver. Det foregik sådan at man trak et nummer fra en boks og fik så en pose med en gave med tilsvarende nummer. Lærerinderne var ellevilde og råbte og skreg som teenagepiger der ser en rockstjerne. Det var helt vildt og fik da også en lille film af dem kaste sig over boksen med numrene mens de skriger og fniser.

I dag fredag tog Mai og jeg alene i børnehave, fordi de andre havde fri. Vi var spændt på hvordan dagen ville løbe af stablen, og spændt på hvordan lærerne ville tage vores chokolader. Det er vist ikke normalt at købe chokolade hernede, men skrev bare i kortene at det var en dansk tradition.
Mine lærere blev meget glade for dem, og jeg havde også skrevet kort om at jeg var glad for at være i deres klasse og at de var så søde ved mig. Jeg fik en lille hårbøjle med en sløjfe tilbage og et sødt kort. Ikke helt min stil, men Hoa hev straks min elastik og mit spænde ud af mit hår og satte den i. Så den har jeg haft på til fest i dag.

Klasseværelset blev pyntet op, overflødige møbler blev flyttet i gymnastikrummet og alle tingene blev øvet igennem. Selv det med at klappe på rette tidspunkter og sætte sig ned og stoppe med at klappe når læreren rakte hånden op. Binde galt, men børnene er lærenemme.
Kl. 15.30 kom der mødre og bedstemødre og deltog i festen. Børnene klarede opvisningen formidabelt og jeg var blevet udnævnt til fotograf. På nær da jeg skulle ned og synge ”I love my family” sammen med børnene, som er en af de sange de har lært i engelsk.

Forældre og børn kom med blomster, gaver, kort osv. Det er helt vildt og deres buketter ser virkelig overvældende ud. Hele klassen, for ikke at sige hele børnehaven, var fyldt og vi danske studerende var der bestemt også tænkt på. Det var virkelig imponerende. Tina, Mai og jeg samlede vores gaver i køkkenet da vi kom hjem, for at tage et billede.
I denne uge har vi også haft besøg af 3 danske piger fra Odense socialpædagogiske seminarium, som er på studietur hernede og skal rundt os se institutioner. Det var måske ikke de bedste dage at komme på, men så kan de se hvordan de virkelig fester på særlige mærkedage.

Det har også gjort at vi har fået en aftale om at komme med ud og se to andre børnehaver på mandag, så det glæder jeg mig rigtig meget til.