Møg uge

Jeg synes denne uge har været ret svær at komme igennem. Heldigvis var vi på institutionsbesøg mandag og havde fri fredag, men de andre tre dage har været hårde. Lærerne i min klasse har ikke rigtig snakket til mig, så jeg har ikke anet hvad der er foregået. Jeg har ikke haft overskuddet til at spørge i denne uge, så er bare fulgt med. Det er ikke fordi jeg plejer at have de dybe samtaler med mine lærere, men de har været gode til lige at sætte et eller to ord på hvad der sker. Men ikke i denne uge.
Jeg har reflekteret over hvorfor det har været sådan og har fundet nogle forskellige grunde.
For det første skal lærerne til eksamen her i næste uge, hvor det handler om at dekorere klasseværelset. De går meget op i det og dem der ikke underviser sidder og laver kreative ting til at hænge op. Mange af de ting de allerede har, bliver lavet om og gjort pænere. Jeg blev også spurgt om jeg ville hjælpe, hvor jeg tøvede længe inden jeg sagde ja. De er nemlig meget perfektionistiske og det endte da også med at hun sad og rettede på det og grinede af det jeg havde lavet sammen med de andre lærere. Men det var jo hende selv der insisterede.
For det andet har jeg lagt mærke til at Hoa snakker vietnamesisk til mig, og det er kun hvis hun får kigget på mit ansigtsudtryk at hun kommer i tanke om at jeg ikke forstår det. Hun er blevet for vant til at jeg er her, og glemmer at jeg faktisk ikke fatter en meter af hvad der foregår. Derudover har hun også spurgt om jeg ville hjælpe med at skrive noget på en planche på vietnamesisk. Jeg måtte forklare hende at jeg ikke kunne, for vidste jo ikke om jeg stavede det rigtigt, for det jeg skulle skrive af efter var udtværet skråskrift med blyant. Og jeg ved hvis jeg ikke skrev det rigtige, skulle vi starte helt forfra.
For det tredje tror jeg de synes at jeg har nogle underlige holdninger og værdier. Jeg vægter ikke de samme ting højt som dem, og er da også blevet mere modig hvad mine værdier angår. Fx sad jeg ved siden af en dreng til eftermiddagsmaden som var ved at kløjs i den tykke suppe de fik. De store kødstykker kunne han virkelig ikke lide, så jeg hentede en tallerken hvor han kunne spytte dem ud på. Han sad længe med den og da han ikke havde ret meget tilbage, kiggede han på mig med store hundeøjne, viste mig skålen mens han lavede en grimasse og rystede på hovedet. Jeg kunne ikke stå for det så jeg smed resten ud. Ved ikke om lærerne så det, men synes ikke det kan være rigtigt at et barn skal tvinges. Jeg har også overværet spise situationer hvor Hoa har snakket med barnet og derefter smidt maden ud. Det synes jeg virkelig er dejligt at se.
Men heldigvis er børnene skønne som altid, så det har hjulpet på det.

Vores arbejdesuge sluttede allerede torsdag, så det var dejligt allerede at have weekend. Men for mit vedkommende sluttede den dårlige uge ikke her.
Efter at vi havde været ude og spise torsdag aften, kom vi hjem og Conny sad fremme så vi skulle da have et billede af hende. Jeg tager mit kamera op og til min skræk opdager jeg at det er gået i stykker. Skærmen har fået et slag, så den er gået i stykker. LORT. Jeg forstår ikke hvordan det er gået til, for jeg har gået med det i min pung i hånden, og det virkede da vi sad på restauranten. Det er virkelig noget møg og jeg blev så irriteret på mig selv at jeg måtte op og ringe til min far og bede om at de når de kommer om 14 dage, må tage et nyt med til mig. Jeg kan simpelthen ikke undvære et kamera hernede. Ikke nok med det, så kom jeg til at knalde min fod ind i mit senge ben, så min stakkels lilletå fik et ordentligt knald. Den dunker helt vildt og er øm, så er lidt spændt på hvornår det går i sig igen.
Så alt i alt har det bare været en rigtig dum uge, som jeg egentlig helst bare ville trække ud af kalenderen. Men det er jo meget normalt at have sine dårlige dage, og jeg har så haft mine her.
Heldigvis har vi en god lang weekend så jeg er ved godt mod.