Vores weekend er blevet brugt på at shoppe. Fredag tog vi ind til Hoan Kiem søen og bestilte en forlænget weekend til Sa Pa. Vi rejser allerede onsdag aften og har så 3 dage i Sa Pa og 4 overnatninger. Jeg glæder mig helt vildt, for det er første gang vi skal væk fra Hanoi. Jeg tror det bliver meget anderledes, og billederne vi har set deroppe fra er af den skønneste natur. Det bliver godt. Efter at have bestilt rejsen gik vi lidt rundt i de små gader og kiggede på butikker. Det er bare så hyggeligt bare at rende rundt og shoppe og jeg fik købt et fint stof billede til mig væg og en pæn bluse.
Om aftenen tog vi ind til det de kalder Hanois store marked. Hoa havde vist mig hvor det var på kortet og Tina og jeg fandt en bus der kørte derop. Vi kom til at stå af lidt for sent, så vi kom over en bro hvor man ikke kunne gå på. Så vi måtte finde en bus tilbage igen, men det gik heldigvis let og vi har jo vores buskort.
Markedet fandt vi hurtigt, men vi kunne ikke finde en restaurant at spise på, så vi blev enige om at finde noget på vejen. Først mad stop var foran en kebab mand, og det måtte vi jo prøve. Dejligt smagte det, men vi frygtede for vores maver. Længere henne fandt vi en bod med forskelligt mad, og der skulle vi da prøve lidt af det hele. Små pizzaer, pølsehorn, toast og sandwich. Markedet var ikke ret stort i forhold til at det skulle være Hanois største, men der var mange ting at kigge på. Jeg fik ikke rigtig købt noget, men kiggede og prøvede forskellige ting. Da vi kom til enden af markedet, stod vi ved Hoan Kiem søen. Det havde slet ikke været nødvendigt med alt det besvær med at finde det, for vi havde været på det en af de første dage vi var i Hanoi. Lidt sjovt, men vi fik da en lille tur ud af det og fik set andre dele af Hanoi.
Turen hjem omkring midnat gik til fods, fordi busserne ikke kører så sent, desværre. Min fod havde det absolut ikke godt til sidst.
Inden jeg skulle sove, lå jeg og læste og kunne pludselig skimte en hale ud af øjenkrogen. Det viste sig at være en firben der sad på væggen lige ved siden af min seng. Egentlig synes jeg det var okay, men jeg bankede lidt på væggen, så den kravlede lidt længere ned, så jeg ikke skulle komme til at røre den. Da lyset var slukket kunne jeg høre lyde og pludselig faldt mit billede ned som jeg har hængt op med tape. Og derefter kom der marsvine lyde ovre fra mit vindue. Tror det lille firben har hygget sig gevaldigt, men jeg var heldigvis så træt at jeg sov fra det.
Min kære mor har spurgt om vi ikke skal have dem fjernet, men det tror jeg ikke bliver så nemt. Og så vidt vi kan fornemme er der vist flere firben en Conny og Pelle. Men på den anden side er vi blevet enige om at hvis vi har en hær af firben, så bliver edderkopperne måske væk. Hvis i vil se hvordan sådan en edderkop ser ud, så kig på Tina A’s blog. Den er virkelig kæmpe.
Lørdag tog vi ind til Hoan Kiem søen for at købe store rygsække, nu når vi skal på tur i næste weekend. Vi ville rigtig have købt dem på markedet, men der var ingen.
Efter en masse ”prutteri” og vekslen mellem to forskellige butikker ved siden af hinanden, fik vi alle 4 en rygsæk som opfyldte vores behov. På vejen hjem handlede vi ind i supermarkedet og taskerne blev taget i brug for første gang, men alle vores vare. Om eftermiddagen tog vi bussen til et stort center – Vincom centeret hvor vi shoppede lidt mere. Det er helt vildt som vi har shoppet i denne weekend. Jeg fik taget mit støtte bind på og tapet min lilletå ind, i håb om at jeg kunne klare resten af dagen. Aftensmaden blev indtaget på en fin sushi restaurant. Tina og Mai er vilde med det og Lotte og jeg havde lovet at vi ville prøve det hernede. Anine havde anbefalet restauranten og den var meget fin. Vi sad på en række og foran os kørte alle mulige forskellige små retter med sushi. Så havde tallerknerne farver og hver farve havde en pris. Vi bestilte alt mulig forskelligt, så vi smagte mest muligt. Jeg blev overrasket over jeg kunne lide det, men det smager slet ikke af fisk overhoved. Det der var sværest at vænne sig til var tang og ingefær, men det tog ikke lang tid for mig. Jeg synes det var fantastisk og det er ikke sidste gang jeg gør det. Og vi betalte kun 50dk.kr hver, hvilket er ret billigt, fordi de andre fortalte at hjemme betaler man omkring 250kr for at blive mæt.Som afslutning på en dejlig dag, tog vi ind og fik en lille øl og nogle drinks. Vi måtte dog tage taxa hjem fordi jeg haltede og Mai skulle gå hendes nye sko til
søndag den 16. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar