Denne uge har været meget bedre og jeg er blevet rigtig glad for at være i børnehaven igen. Mandag har min klasse engelsk og det var bare super hyggeligt. Den gamle engelsk lærer er kommet tilbage, så Hoa som ellers har hjulpet, slipper for engelsktimerne. Engelsklæreren er rigtig sød og rar ved børnene. Hun er ikke så streng og tager den lidt mere med ro. Det var bare så fantastisk. Der var også tid til at give drengene svingture, fordi lærerne har travlt med udsmykning, og her prøver jeg at forklare Gia Khanh at jeg ikke kan ude på gangen. Da han endelig forstod det, hev han mig bare med ind i klassen hvor der var plads.
I dag har jeg hjulpet med at lave en masse engelsk ord til en planche, hvor man kan se dagens program. Og om eftermiddagen blev jeg sammen med 10 børn sat til at bygge børnehaven af klodser. Det er rimelig svært at bygge noget sammen uden at kommunikere og jeg kan ikke kommunikere nok med dem. Hoa synes ellers jeg klarede det glimrende og grinede af mig flere gange. Dog måtte jeg hente hjælp hos hende et par gange eller flere, fordi børnene ikke helt var med på hvad der skulle foregå. Jeg fik hende også til at hjælpe mig med at få børnene med ud på gangen og kigge ned i gården, for at se hvad vi skulle lave. Vi endte med et rigtig flot resultat som både lærere og børn var glade for, og jeg fik lige Tina til at tage et billede inden jeg gik. Og der stod der selvfølgelig stadig, for børnen havde ikke fået lov til at komme i nærheden af det.Så har vi lige fået af vide at lærerne får karakterer hver måned for deres præstation. I dag havde de sådan et møde hvor alle lærerne sidder overfor rektor og vicerektor. Det er noget med at de skal udfylde nogle spørgsmål, og så er der et skema der giver dem karaktererne A, B, C og D, hvor A er det bedre. Og så er det noget med at hvis man får A’er hele året får man en gave.
Det viser sig så, at det der gør at en lærer ikke får en god karakter kan være at et barn har slået sig, at hun har lange negle, at hun er faldet i søvn mens hun skulle kigge efter børnene eller hvis lærerne snakker med andre mens de underviser børnene. Det værste af det hele er så, at hvis et barn har slået sig, så bliver læreren der havde ansvaret for barnet i øjeblikket, trukket i løn. Det er jo helt vildt.
En af lærerne, der var sammen med en dreng der flækkede øjenbrynet, mister omkring halvdelen af sin løn og skal til møde med rektor og drengens forældre som er godt sure. Så er der jo ikke noget at sige til at lærerne er så pylret og ikke tør lavet noget der er for vildt med børnene. Det er jo også grunden til at de bliver så sure på børn der slår eller er voldsomme over for andre. Jeg kan ligesom se meningen i det hele nu, men tænk at man sådan bremser børnenes normale udvikling.
Det viser sig så, at det der gør at en lærer ikke får en god karakter kan være at et barn har slået sig, at hun har lange negle, at hun er faldet i søvn mens hun skulle kigge efter børnene eller hvis lærerne snakker med andre mens de underviser børnene. Det værste af det hele er så, at hvis et barn har slået sig, så bliver læreren der havde ansvaret for barnet i øjeblikket, trukket i løn. Det er jo helt vildt.
En af lærerne, der var sammen med en dreng der flækkede øjenbrynet, mister omkring halvdelen af sin løn og skal til møde med rektor og drengens forældre som er godt sure. Så er der jo ikke noget at sige til at lærerne er så pylret og ikke tør lavet noget der er for vildt med børnene. Det er jo også grunden til at de bliver så sure på børn der slår eller er voldsomme over for andre. Jeg kan ligesom se meningen i det hele nu, men tænk at man sådan bremser børnenes normale udvikling.
For resten er jeg blevet bekræftet i at vi har flere firben end bare Pelle og Conni som bor nede i køkkenet. I søndags da vi kom hjem efter at have spist aftensmad, kunne jeg høre en mærkelig lyd på mit værelse igen. Det lød som et marsvin, denne gang bare meget tæt på mig. Da jeg rykkede mit skrivebord ud fra væggen, sad der tre firben og stirrede på mig. Jeg skyndte mig at råbe efter Mai og hendes kamera, men inden hun kom, var de for længst pilet hen over mine vægge og ned bag skabet. Desværre. Men jeg fik lov til at låne hendes kamera og senere fandt jeg da også en lille forskræmt en bag min seng, som jeg tog et lille billede af. Hun er meget lille og jeg kalder hende Sussi. De to andre er blevet døbt Brian og Anton.Tina har bedt mig holde dem inde hos mig selv, men ved ikke helt om jeg selv er herre over det. Men synes nu alligevel også 3 er lige rigeligt på mit lille værelse.
1 kommentar:
Dejligt at vi endelig kunne se et firben med egne øjne....
Send en kommentar