Er jeg ved at blive vietnameser?

Vietnamesere opfører sig meget anderledes end os og vi er virkelig blevet forbavset, sure og irriterede. De maser og skubber i busserne, de overhæler i køerne og så racer de frem og tilbage på deres motorbikes mens de dytter så meget de kan. Men jeg er ved at lære det, allerede efter en måned.
Jeg har fået oplevet at køre på motorbike, dog altid sammen med en anden. Første gang var ind til søen, hvor vi skulle spise med de andre fra børnehaven og Sao Mai. Tina og jeg tog en sammen, fordi vi var lidt sent på den, fordi vi skulle have vores sædvanlige løbetur. Jeps, jeg er begyndt at løbe. 3 gange om ugen hopper Tina og jeg i løbetøjet og løber rundt om søen lige ved siden af vores hus. Nå, men vi skulle altså have fat i en motorbike og det går let, for de står på hver eneste gadehjørne og råber. En sød mand, der kan lidt engelsk, får bakset Tina og jeg rigtigt på plads på motorbiken så vi sidder ordentligt. Han var meget overbærende, for vi var jo nybegyndere. Han kørte meget forsigtigt og det var faktisk rigtig sjovt og en nem og hurtig måde at komme frem på. Alligevel kom jeg med små udbrud, når jeg mente han kom for tæt på de andre, eller overhælede lidt våget. Han grinede bare og efterabede mine lyde. Det er ikke sidste gang jeg har kørt motorbike.

Hver dag tager vi bussen, og nu har vi endelig fået lavet buskort. Det er altså en del nemmere end at skulle stå og bakse med penge hver eneste dag i bussen. Og den er altid stopfuld og meget varm. Menneskerne i bussen skubber helt vildt, læner sig op af en og hiver fat i ens bluse. De små håndtag i loftet kan man også sagtens være 3 om at dele. Billetkontrolløren er den værste til at skubbe, men de fleste gange får vi lov at stå, fordi de tror vi er turister. Men nu må vi se hvad der sker, når vi nu viser buskortet på mandag, for så er vi lidt mere lige som dem.
En dag da vi skulle med bussen hjem fra børnehave, skubbede jeg en pige væk. Vi stod i en pæn række og var ved at gå ind i bussen, mens hun kommer snigende langs bussen og prøver at mase sig ind. Men der havde jeg store albuer, og hun fik et ordentligt puf, så Mai blev helt forarget. Men jeg blev bare så irriteret og sur over hendes attitude. Så det gør hun nok ikke en anden gang. Jeg lærer hurtigt sådanne triks.Forleden i supermarkedet stod vi også i køen og skulle betale for vores vare. Mai står foran mig og er ved at betale, men jeg pænt venter med mine 4 ting. Pludselig maser en dame sig ind mellem Mai og jeg, ligger en pakke forårsruller, siger noget til kassedamen og maser sig ud igen. Forårsrullerne bliver lagt foran mine ting, som om hun skal betale sine ting først. Jeg flytter hendes forårsruller om bag ved mig, vender mig om og kigger på hende. Hun ser lidt forvirret på mig, men hun skal da ikke bare komme der og springe over. Hun kunne godt fornemme at jeg bare ikke synes det var okay, så hun kiggede tilbage på manden bag ved mig, som hun også havde sprunget over, og spurgte om hun måtte komme før ham, for han nikkede og gjorde plads til hende. Det er simpelthen for meget at de er så dårlige til køkultur. Det bør de virkelig prøve at lære.