Dørmand og praktikanter

Så er en ny uge i børnehaven startet og jeg er blevet bedt om at stå i døren og tage imod børn og sende dem af sted igen når deres forældre kommer. Jeg synes det er rigtig fedt at Hoa giver mig nogle opgaver, for så er det ligesom jeg bliver en del af det. Derudover er det rigtig dejligt at hun står der sammen med mig, for især om morgenen synes børnene det er lidt svært at sige goddag til mig på engelsk. Men de bliver bedre og de begynder så små at kende mig.
Jeg har snakket med en del forældre, men det er ikke ret mange af dem der kan engelsk. Nogle prøver ihærdigt, andre siger bare hej og farvel og få snakker med mig.
Jeg har fx fået en gave af en af forældrene. Jeg er ikke helt sikker på hvad det er, men det ligner en form for kartofler. Hun forklarede mig noget med 15 min, nogle boble lyde og nogle skralde lyde med fagter, så regner med at de skal koges og så skraldes, men vi har ikke turde prøve endnu.
I går snakkede jeg med en mor der inviterede mig hjem og jeg tror gerne hun ville have mig med hjem i weekenden og jeg sagde at jeg ville tjekke min kalender. Det der er mest pinligt er at jeg ikke helt ved hvem af pigernes mor det var, og da jeg skulle sende børnene af sted igen, så jeg ikke moren. Og den pige jeg tror var hendes, blev hentet af sin far, så det er ikke nemt.. Men nu må vi se. Siger nok ja bare for at prøve det.
Der var også en mor i dag der spurgte ind til hvad jeg lavede og fortalte at hun synes det var dejligt jeg fik mig en uddannelse, men at det var så dyrt her i Vietnam, så mange fik det ikke.
Til sidst var der en far der ville have hans datter til at sige ”See you again” efter hun havde sagt ”goodbye”. Det havde pigen ikke lyst til, hvilket jeg udmærket forstår. Faren siger så at hun går til engelsk på en international skole, men at hun er så doven. Jeg forklarede ham at jeg synes hun er god, for hun snakker meget med mig i løbet af dagen. Men faren rystede på hovedet og sagde doven igen. De har virkelig høje krav til de små pus, de får virkelig ikke lov til at være børn.

Derudover har vi fået praktikanter i børnehaven. I min klasse har vi fået to, så nu er vi 6 voksne inde i det lille rum. Jeg har hørt at det er rigtig hårdt at være lærerpraktikant hernede og Ha husker det som en rigtig dårlig oplevelse. De bliver hundset med og skal lave alt det praktiske. For mig at se er det dem selv der løber hen for at tage over og gøre de ting lærerne gør. Tror virkelig gerne de vil gøre det så godt som muligt og bestå. Jeg har prøvet at spørge ind til hvad de skal, men de skal ”bare” være en del af hverdagen og prøve at undervise lidt. De har ikke nogle mål de skal opfylde ligesom os, men der er til gengæld noget om at de får point, så de yder jo virkelig. Vi har fået af vide at de skal være her 3 måneder, så der bliver godt nok proppet i klasserne. Og børnene får slet ikke lov til noget. De får også nogle onde øjne af mig en gang i mellem, for jeg synes virkelig ikke det er fair. Fx tog jeg en lille film i går, hvor de skal skrive symboler. Praktikanterne går og retter på de stakkels børn hele tiden, for deres hånd skal ligge rigtigt, deres stilling skal være oprejst og blyanten skal holdes perfekt.

Børnene er også blevet rigtig gode til at bede mig om hjælp. Når de skal sove kommer de over til mig, siger noget på vietnamesisk og rækker hænderne op. Så ved jeg at det er fordi de skal have hjælp til at få blusen af.
Efter de har sovet skal pigerne have ordnet hår. Jeg er ikke særlig god til det, så i sidste uge måtte jeg opgive efter to. Deres hår er simpelthen så glat og det skal skrabes perfekt, og det kan jeg bare ikke. Plus at lærerne siger at det er mig der bestemmer, hvordan håret skal sættes, men jeg mener jo at børnene skal have en indflydelse. Men i dag sad en af praktikanterne og ordnede hår og det passede mig fint, men så kom der en pige hen til mig med endnu en børste og så havde jeg bare at gå i gang. Det gik lidt bedre i dag, fordi det var piger med kort hår og en der bare skulle have rottehaler. Men senere på dagen, inden børnene blev hentet, blev nogle af frisurerne rettet af andre lærere.
Børnene sætter også hår på mig, og det er de virkelig optaget af. Jeg kan sagtens have 5-6 børn bagved mig, som står og hiver i hver sin retning, og sætter små elastikker i som jeg næsten ikke kan få ud igen.
Børnene er også begyndt at hive i mig og lære mig en masse ord. Fx har de lært mig at tælle til ti. De sagde stolt til Hao, at jeg kunne snakke vietnamesisk. Men de griner af mig når jeg siger det, fordi der er virkelig svært og man skal bruge hele munden.

I går havde vi en lille fest i vores middagspause, med flot opdækket bord og risvin. Der var 10 lærere der havde fået en eksame/diplom, så de nu skulle betales af regeringen og ikke af børnehaven. Derudover havde rektor fødselsdag.Jeg var virkelig glad for jeg ikke var mand, for Rasmus fik serveret en stor kop med vodka, som han skulle drikke sammen med de to kokke og pedellen. Det var hjemmelavet, og jeg blev dårlig bare ved at lugte af det.