Turist i Hanoi

I dag begav Lotte og jeg os af sted mod Ho Chi Minh’s mausoleum og museum, med kortet i hånden. Da vi kom derop var vi i tvivl om hvor indgangen var, men vi fulgte menneskestrømmen og kom ind. Vi startede med at komme op til en dame der skulle kigge i vores tasker og jeg havde skyndt mig at tage mobil og kamera i lommen. Hun var møg sur og endte med at tage vores vandflasker, men dem kunne vi jo sagtens leve uden. Vi gik videre til en kø, hvor vi var bange for at de ville tage vores kameraet, så de røg ind på maven. Vi anede ikke hvad det var vi skulle eller hvor vi var på vej hen, men vi prøvede. Lidt længere henne var der security kontrol og vi måtte putte kameraerne tilbage i tasken i frygt for at vi begyndte at bippe. Men vi kom igennem og vores kameraer var stadig med os. Vi kom ind i en stor park, men fulgte igen bare menneskestrømmen. Vi havde forvildet os ind i en tysk pensionist gruppe, men det levede vi højt på. Vi gik op af trapperne og kom forbi en masse vagter. Man skulle være stille derind og hele tiden gå i den række man var i. Tyskeren foran os tyssede på os på vej ind. Inde i midten af rummet stod en glas kasse med en åben kiste inden i med Ho Chi Minh. Han lignede lidt en spøgelse med det hvide ansigt og det mørke tøj. Jeg synes ikke rigtig jeg blev overbevist om at det var ægte. Men masser af vagter var der til at passe på.
Ude igen fik folk deres kameraer tilbage og vi kunne også tage vores frem, og tage et billede af den store bygning hvor Ho Chi Minhs lig ligger.



Vi kom til en billetluge og købte billetter, men anede ikke rigtig hvad vi gik ind til. Men brochuren fortalte at det var Ho Chi Minhs hus, hvor han havde levet. En stor præsident bygning, hvor der stod han ikke ville bo i og længere henne hans to huse. Man kunne kigge ind gennem vinduerne og se hans bil i garagen, hans seng i soveværelset osv. I midten var der en flot sø og ude i den et lille tempel, som var sat på en søjle fordi det skulle ligne lotus blomsten.

Præsidentboligen



Ho Chi Minhs første hus





Ho Chi Minhs andet hus "The House on stilts".




Da vi havde været rundt i haven gik vi videre og en stor hvid bygning tårnede sig op foran os. Endnu en indgang blev betalt og vi fandt hurtigt ud af at det var museet. Vi var godt trætte efter alle de andre indtryk at museet blev gået hurtigt igennem. Mange af tingene var billeder af Ho Chi Minhs taler og hans kloge ord. Der var også statuer af ham og de originale taler på blokke. Oven på var der fortællinger om krigen og våben og tøj fra dengang.
















Senere på dagen var vi inde os de Waterpuppetshow. Det er en berømthed i Vietnam, men vi fik ikke set det ægte. Vi bestilte billetter til teateret i Hanoi, fordi vi nok ikke får mulighed for at se det i en dam i en landsby.
Det var lidt af en oplevelse og ret turistpræget, hvilket ikke tiltrækker mig så meget, men det skulle prøves. Det var så galt at man ud over billetterne skulle købe endnu en billet for at kunne fotograferer. Teateret var lille og koldt og der lugtede lidt af beskidt vand.
Lyset blev slukket og et orkester kom frem i det ene hjørne af scenen og begyndte at spille. Der kom også sangpiger på senere. Da de var færdige kom der figurer frem bag tæppet. Der var drager der spyttede vand, fugle der fik en unge, mænd der sejlede, kvinder der dansede osv. Alt i mens orkesteret spillede og pigerne sang til. Jeg forstod ikke så meget af det, men på et tidspunkt kom en skildpadde svømmende og en mand gav et sværd til den. Der tænkte jeg på den historie fra forleden, men krigen der blev vundet fordi en skildpadde kom med et sværd.
En speciel oplevelse jeg ikke ville have været foruden, men behøver ikke prøve det igen.

Teateret -en scene med dansende piger.


Fugle scene


Dem der styrede dukkerne kom til syne til slut og de var virkelig også selv i vandet.


En lille film fra teateret.

Efter at have handlet stort ind til de næste 4 dage, fordi der er nytårs lukket, sluttede vi dagen af i Mais store dobbeltseng med sandwich, sodavand, chips og slik til filmen ”Kunsten at græde i kor” på Tinas computer. Herligt.