Nytårsfest hos Ha kl. 11

I dag skulle vi til nytårsfest hos Ho, som er lærerinde i børnehaven. Det var allerede kl. 11, så vi var lidt spændte på hvad det gik ud på. Vores fantasi kørte derud af og vi havde ingen anelse om hvilket tøj vi skulle have på, hvem der ville komme, hvad der skulle foregå eller noget som helst. Vi havde snakket meget om vi skulle give dem noget, men vi kendte ikke hele historien bag ”lucky money” og vidste ikke hvem man måtte give dem til, så det mente vi var for risikabelt. Heldigvis stod der nytårskurve rund om i byen og vi blev enige om at købe sådan en, så man ikke kom tomhændet men heller ikke trådte nogen over tæerne.
Da vi stod og ventede på bussen, snakkede vi meget om den kurv og om det nu var en god ide. Alle folk kiggede på os, mere end de plejer, og jeg tror virkelig det var den kurv. Men vi måtte jo tage det som det kom.
Vi var lidt usikre på hvor vi skulle af, men Ha havde sagt vi skulle stå af ved børnehaven, så den kiggede vi efter. Da vi begyndte at nærme os, kunne vi heldigvis kende det og pludselig stoppede bussen og vi skyndte os at hoppe af. Det var ligesom om buschaufføren vidste hvor vi skulle af, for eller holder de kun stille når der bliver trykket og faktisk skal man hoppe af i farten. Det pinlige var bare at der ikke havde været trafik, så vi ankom 10.20 og vi var først inviteret til kl. 11. Men jeg skrev til Ha som aftalt og sagde at vi var kommet meget før, men når hun havde tid måtte hun gerne hente os. Hun stod der med det samme og vi gav hende kurven som hun blev meget glad for.
Hjemme hos hende hilste vi på hendes far, mor, bror, onkel og tante. Onklen holdt mig længe i hånden for at sige goddag og snakkede løs på vietnamesisk. Jeg var lige ved at dø af grin men holdt masken, for det var jo sikkert søde ting han sagde. Inde fik vi lov at tage plads i det første rum, hvor der stod et stuebord, en sofa og en masse stole. Onklen og Ha fortalte en masse om traditioner og at onklen synes det var rigtig dejligt at vi var lærer. Nytårsferien vare tre dage og den første dag er dedikeret til fædre, den anden til mødre og den sidste til lærerne, fordi det er meget betydningsfulde personer i Vietnam. Onklen snakkede og snakkede og Ha måtte oversætte for os, fordi han ikke kunne engelsk.Mens vi sad på rad og række i sofaen kom moren med en pose og hende og Ha gav os en lille konvolut med ”lucky money” og en lille rød mus ”lucky mouse, fordi det var musen år og fordi rød betyder lykke. Det var bare så sødt. Ud over det gav Ha mig et kinesisk tegn, som hun havde købt den dag vi havde på tur med dem, efter de havde sat os af. Det var bare så sødt af hende og hun havde også fået skrevet mit navn med almindelig bogstaver, men med look af kinesiske tegn. Jeg kan ikke selv helt læse det, men måske i kan?

Lucky money og lucky mouse

Kinesisk tegn "Happiness".

Mit navn med almindelig bogstaver men med kinesisk look.

Tanten og onklen gik, da vi skulle til at spise. Ha undskyldte at hendes mor havde stået og lavet mad mens vi var der, men det var jo først kl. 11. Vi viste jo godt vi kom for tidligt og undskyldte og sagde at det med maden ingenting gjorde.
En masse skåle og fade kom på bordet med grøntsager, kød, pølse, forårsruller, kartoffelsuppe osv. Det så godt ud og vi fik hver en skål og et sæt pinde. Så langer man ellers bare til sig, så godt man nu kan med pinde. Men jeg begynder at lære det, så det går fremad. Moren kom også med ris og det var bare skønt, for det har vi ikke rigtig kunne finde nogle steder. Det meste har været nudler. Vi spiste så godt vi kunne, men forældrene begyndte at øse op til os og de har meget svært ved at forstå et nej. Jeg fik et stykke pølse af faren og jeg ved virkelig ikke hvad det smagte af, men godt var det ikke. Jeg prøvede at kæmpe mig igennem det, men efter en stor fedtklump, måtte jeg simpelthen lade det ligge. Jeg sagde også nej tak til kyllingen, fordi de hernede hakker en hel kylling med skind og ben. Man fanger et stykke med pindende, putter det i munden og gnaver kødet af, spytter benene ud og griber dem med pindende. Det er virkelig ikke noget jeg har lyst til at prøve. Til afslutning fik vi en riskage. Det var ret klistret, men smagte okay, hvis man spiste uden om fyldet som var bønner og andekød. Men alt i alt gik måltidet godt og vi fik lov til at levne. Heldigvis for det.

Efter maden kom hende to fætre på besøg. Ha’s far kom med en guitar og spurgte om vi kunne spille. Vi måtte sige nej, og Ha fortalte at hendes far ville spille en kærlighedssang. Det var lidt af en sang, og jeg har prøvet at optage noget af den, så i andre kan få en smagsprøve på hvad det er. Alt imens han sang havde moren travlt med at lave te til os. Hun sad med vores fire glas og hældte først vand op i det ene, puttede tebrev i og sukker. Efter at have rørt rundt, hældte hun lidt over i det andet glas og fyldte mere vand i dem begge. Sådan blev hun ved med at hælde rundt i de forskellige glas, til der var 4 glas med te hun delte ud til os. Det så virkelig sjovt ud og jeg er ked af jeg ikke fik optaget en lille video af det. Jeg frygtede lidt for mit helbred, fordi de andre har været syge, men jeg skal vel også være syg på et tidspunkt. Jeg har indtil videre kun reddet mig en lille forkølelse.
Da faren havde sunget en sag, mente Ha at det var vores tur. Det eneste vi lige kunne finde på var ”Det er tid til morgenkaffe” som vi synger hver tirsdag på seminariet til morgensang. De klappede og grinte og Ha oversatte for hendes far, som synes det var en meget smuk sang.
Faren fik æren til at synge endnu en sang, hvilket resulterede i at vi selvfølgelig også måtte synge en til. Det blev til Lille Peter Edderkop med fagter for at det ikke skal være løgn. Og de tog billeder, så vi har beviser.
Koncerten sluttede af med en fællessang, og den eneste Ha mente vi alle kunne synge var Happy Birthday, selvom der ikke var nogen der havde fødselsdag.

Vi synger lille Peter edderkop med fagter.

Ha's far synger og vi andre lytter.

Ha's fars sang med lyd :)

Pludselig begyndte de at rykke rundt på borde og stole, for nu skulle der taget et foto af os alle sammen. Moren var inde og skifte fra joggebukser til fine hvide cowboybukser og alle blev placeret korrekt.

Det var en rigtig hyggelig dag, selvom det kun var Ha der kunne engelsk og hendes bror, men han var for genert til at snakke sagde hun. Men hun var god til at oversætte og forklare.Da vi skulle til at gå, så Ha Peter stikke op af min taske. Jeg viste hende den og fortalte at det var fra min mormor. Hun synes den var virkelig fin, så måske børnehaven skulle have et par stykker, hvis min kære mormor har tid? Jeg er sikker på de vil elske det.