Rektor fortalte os om alt det praktiske og Ha oversatte. De var glade for vi ville komme til deres børnehave og glædede sig til at arbejde sammen med os. Vi blev delt ind i klasser af dem, men ud fra vores ønsker om børnenes alder. Jeg skal være i A2, som er en af de store klasser hvor børnene er 5-6år. Det er på dette alderstrin de lærer engelsk og der er stor sandsynlighed for at lærerne kan lidt engelsk i klasserne. Jeg skal være i Hoangs klasse, som var hende der var med os på tur rundt i Hanoi inden nytår.
Der er to andre lærerinder i min klasse, men jeg er ikke sikker på hvad de hedder. Den ene er gravid og har vist ikke så mange timer.
Vi gik ud i vores klasser, og i min klasse var der kun halvt så mange børn som der plejer, fordi det stadig er okay at beholde børnene hjemme pga. det kolde vejr. Men når den er fuldtalligt er der 32 børn. Jeg blev budt velkommen og vi satte os ned på madrasserne i en rundkreds. Jeg blev præsenteret og de fik lov at stille mig spørgsmål. Alle var helt stille og kiggede bare på mig, men så spurgte de om hvad jeg hedder og hvor gammel jeg er på engelsk. Jeg svarede og Hoang oversatte at en af drengene havde sagt at det var ungt. Resten af spørgsmålene fik jeg på vietnamesisk og så oversatte Hoang. Det var hvor mange vi boede i mit hus, om flyveturen hjemmefra var lang, om vejret i Danmark og hvad mine forældre lavede. Bagefter skulle vi have en runde hvor børnene fortalte lidt om den selv på engelsk. Tror det er noget de har lært i deres timer. Sætningen lød ”Hallo everybody. My name is… I’m … years old. I like…” Både lærer og børn skulle sige det, og lærerinderne kiggede på mig da de havde sagt deres og ventede på godkendelse af mig. Lidt underligt, for jeg føler mig jo under dem og vil gerne sættes i gang, mens de på en eller anden måde også føler sig lidt under mig. De undskylder også overfor mig når de går fx på toilettet.
Så skulle der leges stoleleg ligesom vi kender det herhjemme fra. Man løber rundt om stolene til noget musik og når det stopper skal man skynde sig at finde en stol ellers er man ude. Jeg skulle være med og klarede også første runde, men så måtte jeg gå ud, fordi jeg ikke var hurtig nok. Børnene der røg ud heppede helt vildt på hinanden og prøvede at overdøve musikken ”Last Christmas”. Vinderen skulle stå på en stol og fik en stor klapsalve.
Bagefter legede de hviskeleg. Børnene blev delt drenge og piger, så hviskede lærerinden et barn på hvert hold et ord og så skulle det hviskes videre. Den sidste skulle sige det højt. Pigerne var gode, mens drengene ikke helt kunne få de rigtige ord frem. Det var lidt synd, for dem der var til sidst og skulle sige ordet høj, blev der grinet af hvis det ikke var rigtigt. Det er jo unfair, fordi de jo deltager som et hold. De fik point og man kunne tydeligt se at drengene ærgrede sig når de ikke klarede det. Vi prøvede også med blandede hold og der var det lidt mere lige. Mens vi legede denne leg blev en pige afleveret af sin mor. Hun kom ind og gav mig en buket roser og Hoang prøvede at få hende til at sige ”Flowers for you”, men hun sagde det på vietnamesisk i stedet. Det var bare så hyggeligt.
Kl. 10.30 spiser børnene og en mand kommer rundt med maden. Børnene slog borde ud og jeg følte mig lidt til overs. Jeg spurgte om jeg kunne sætte stolene frem, men det skulle børnene selv. Så sagde jeg at de måtte sige til hvis jeg skulle gøre noget, men Hoang sagde jeg bare skulle observere den første uge her, for lige at vænne mig til det hele. Lige efter hun har sagt det, går hun et øjeblik og kommer tilbage og givet mig en rød konvolut med lucky money. Jeg takker og undre mig over hvor længe de bliver ved med de penge. For løbende gennem dagen, er der også kommet forældre og lærerinder, der har givet nogle børn lucky money.
Alle børnene skal vaske finger og Hoang fortalte at der skulle være en lærer derude fordi de skulle bruge varmt vand. Derefter tager de en hagesmæk og finder sig en plads. De starter med at få en skål med ris og kød og derefter skal de spise noget af suppen. Hoang fortalte at lærerne skal se at børnene spiser nogle grøntsager, som i dag var suppen. De fleste spiste op, men to kunne ikke og deres mad blev bare smidt ud. Dog undrede det mig at når der fx kun var 4 der stadig spiste, så begyndte de at pakke sammen og flytte de børn der stadig spiste samme til et bord. Tænker at det må forstyrre børnene ret meget. De andre børn fik lov til at lege med dublo. Når børnene er færdige med at spise hænger der en vaskeklud med deres navn på, så de kan tørre hænder og ansigt. Og det smarte ved navnene er, at de kan se hvem der mangler. Fx var der to piger der manglede det i dag.
Efter maden lægger børnene sig på madrasserne, hvor de tager det yderste lag tøj af og folder det pænt sammen og bruger som hovedpude. Derefter får de et tæppe over dem og der bliver tændt for noget afslapningsmusik. Så ligger børnene der og sover middagslur. Jeg fik lov til at gå til frokost inden de sov.
Inde i køkkenet får vi af vide at vi bare skal tage en ”hospitalsbakke” med mad og så gå hen til gryderne og få fyldt ris på. Det så meget okay ud, og jeg var godt sulten. Der var nogle kogte men knasende græskar, ris, sovs med kød, nogle kartoffel pinde og en ommelet.
Efter maden fik vi vist et rum hvor vi kunne sove. Der var møg koldt over det hele, så det var ikke lige det man havde mest lyst til. Men vi bredte sivmåtter ud og tæpper ovenpå og så kunne vi også have tæpper over os. Nogle sov, andre gik en tur og jeg fik skrevet min timeseddel for resten af måneden, et kort til min farfar og lidt om dagen der var gået, så jeg kunne huske det hele når jeg kom hjem.
Det var virkelig koldt, trods jeg havde 3 langærmede trøjer på, leggins under mine bukser og uldne sokker. Det er så vildt at børnene sidder med huer, jakker og vanter på indendørs. De mangler virkelig isolering og varmeblæserer.
Klokken 14 skulle vi ud i klasserne, men fordi det er så koldt får de lige en halv time længere. Da jeg kom ind i klassen var der mørkt og lærerne stod først op da jeg kom ind og vækkede børnene. Derefter blev der vasket hænder, ordnet hår og sat borde og stole frem til endnu et måltid. Denne gang skulle de havde noget tykt grød og jeg kunne se at det ligesom hævede i munden på dem. Det var virkelig synd og de blev skyndet på så de kunne komme videre i programmet. De børn der blev først færdig blev rost, men de måtte ikke tage legetøj frem, for de skulle snart have engelsk.
Ha kom ind med Rasmus og en dansker der hedder Nanna og skulle have engelsk.
Først skulle vi voksne mime nogle ord og børnene skulle gætte dem. Ha var ret streng, så når de ikke udtalte ordene korrekt, så sagde hun forkert og tog den næste. Synes det var synd og er sikker på at der på den måde forbliver eller bliver større skel mellem gode og mindre gode. Jeg måtte også op og mime, trods jeg ikke kendte de ord vi skulle bruge, men heldigvis vejledte Nanna mig kort. Bagefter skulle vi lege frugtsalat. Alle fik et kort og satte sig på en stol. En står op og siger hvilke figurer der skal bytte på engelsk og så bytter man plads. Pigen ved siden af mig forstod ikke rigtig så meget, så da hun fik kortet stak hun det hen til mig og pegede på det. Jeg fortalte hende ordet og hun smilede, nikkede og gentog det. Til sidst skulle vi have nogle engelske sange og den ene var Teddybear og den anden var noget med at se forskellige ting.
Derefter blev alle inviteret op til bordet som var blevet dækket med slik, chips og appelsiner. En af drengene havde nemlig fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt og de børn der havde lyst gik skiftevis op til fødselsdagsbarnet og tog ham i hænderne og sagde ønsker til ham. Den ene pige sagde en masse, men Ha fortalte at hun blandt andet bad for at han måtte få et langt liv, at han måtte opnå kærlighed og lykke, at han måtte få gode karakterer når han kom i skole og ting i den dur. Det er vildt at de tænker sådan når de ikke er ældre, men det er nok fordi de er så troende hernede. Havde det været hjemme i Danmark havde det været noget med at vi ønsker at du få gode gaver eller lignende.
Vi fik alle lov til at gå kl. 16 i dag, så jeg måtte smutte midt i fødselsdagen. Vi har nemlig været på den danske ambassade til åbent hus. Det har de den første tirsdag i hver måned, men denne måned er det den anden pga. nytår.
Vi havde fået af vide at der ville være noget info omkring projekter af danskere i Vietnam, men der skete ikke rigtig noget. Vi kom som de første fordi vi tog direkte fra arbejde og blev tjekket for id. Damen i skranken sagde bare vi skulle gå op til 4. sal men vi kunne ikke finde trappen. Heldigvis fik Mai hende til at lukke op og vi blev sluset ind igennem to døre og så gik vi op.Der var gratis øl, sodavand og chips, og så sad man bare og snakkede. Ikke noget vildt og er lidt trist over at der ikke var nogen der bød velkommen eller sagde noget, men måske det kommer næste gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar