Så er den første uge i børnehaven gået, og hold op hvor er det dejligt med weekend. Det med at vi ikke skal tidligt op og tidligt i seng, og at vi kan lave andet end at gå på arbejde.
Ugen har været god med hård. Der er mange nye ting man skal forholde sig til, men nogle af rutinerne finder man dog hurtigt ud af. De er meget rutinepræget og der er mange praktiske ting de hele tiden skal ordne. Jeg hjælper til så godt jeg kan, men mener jo meget af det ikke er pædagogiskarbejde. Dog har jeg sagt nej til at made et barn. De er meget strikse og de skal spise to skåle med ris, den ene med kød og den anden med grøntsagesuppe. De børn der ikke spiser hurtigt nok bliver madet. Fredag kom børnehavens læge ind og pegede to børn ud, der spiste for langsomt. En af lærerne hjalp den ene og så spurgte hun mig, om jeg kunne hjælpe den anden. Jeg spørger ind til hvad jeg skal hjælpe hende med, og det er at spise, for det har de lovet hendes forældre. Mit hjerte begynder at banke helt vildt og jeg må pænt sige, at det har jeg ikke lyst til, for det er langt over mine grænser. Læreren griner bare til mig og måtte selv sidde og made dem begge. Det gør jeg simpelthen bare ikke, for de stakkels børn kan virkelig ikke spise mere. De skal også spise ris hele tiden for eftermiddagsmåltidet er også noget grød af ris. Jeg har fået fortalt at det er fordi forældrene er bange for at børnene ikke får nok at spise, så det er dem der bestemmer det.
Derudover har jeg også set en planche, der hænger i klassen og da jeg spurgte ind til den, er det et skema for hvad børn i alderen 5-6år skal kunne, som er lavet af overordnede magter. De ting jeg sådan umiddelbart forstod var, at børnene skulle have en vis højde og en vis vægt. Der stod også noget med mad og drikke, men det kunne jeg ikke helt finde ud af. Jeg fortalte at børn i Danmark er meget forskellige og nogle er små og nogle er store, men de grinte bare, så tror ikke de forstod mig.
Der er rigtig mange gange de ikke forstår hvad jeg siger og bare griner og smiler. Hende Hoa ,som er min kontaktperson i klassen, er forholdsvis god til at snakke engelsk, men jeg tror kun hun forstår halvdelen af det jeg siger eller mindre. Men hun siger også at nogle gange er det nemmere, at hun får skrevet spørgsmålet ned, så det kan være, vi må bruge den løsning på et tidspunkt. De andre to Quin og Huy kan hverken snakke eller forstå ret meget. Quin forsøger og det er rigtig rart og jeg forstår også meget af det, men hvis jeg svarer tilbage griner hun bare. Huy siger ikke ret meget, men hun viser det i stedet. Hun siger ”Help me” og så viser hun mig hvad jeg skal gøre, så det fungerer sådan nogen lunde. Men det er svært at snakke teori og stille spørgsmål, når de ikke forstår hvad jeg siger.
Ugen har været god med hård. Der er mange nye ting man skal forholde sig til, men nogle af rutinerne finder man dog hurtigt ud af. De er meget rutinepræget og der er mange praktiske ting de hele tiden skal ordne. Jeg hjælper til så godt jeg kan, men mener jo meget af det ikke er pædagogiskarbejde. Dog har jeg sagt nej til at made et barn. De er meget strikse og de skal spise to skåle med ris, den ene med kød og den anden med grøntsagesuppe. De børn der ikke spiser hurtigt nok bliver madet. Fredag kom børnehavens læge ind og pegede to børn ud, der spiste for langsomt. En af lærerne hjalp den ene og så spurgte hun mig, om jeg kunne hjælpe den anden. Jeg spørger ind til hvad jeg skal hjælpe hende med, og det er at spise, for det har de lovet hendes forældre. Mit hjerte begynder at banke helt vildt og jeg må pænt sige, at det har jeg ikke lyst til, for det er langt over mine grænser. Læreren griner bare til mig og måtte selv sidde og made dem begge. Det gør jeg simpelthen bare ikke, for de stakkels børn kan virkelig ikke spise mere. De skal også spise ris hele tiden for eftermiddagsmåltidet er også noget grød af ris. Jeg har fået fortalt at det er fordi forældrene er bange for at børnene ikke får nok at spise, så det er dem der bestemmer det.
Derudover har jeg også set en planche, der hænger i klassen og da jeg spurgte ind til den, er det et skema for hvad børn i alderen 5-6år skal kunne, som er lavet af overordnede magter. De ting jeg sådan umiddelbart forstod var, at børnene skulle have en vis højde og en vis vægt. Der stod også noget med mad og drikke, men det kunne jeg ikke helt finde ud af. Jeg fortalte at børn i Danmark er meget forskellige og nogle er små og nogle er store, men de grinte bare, så tror ikke de forstod mig.
Der er rigtig mange gange de ikke forstår hvad jeg siger og bare griner og smiler. Hende Hoa ,som er min kontaktperson i klassen, er forholdsvis god til at snakke engelsk, men jeg tror kun hun forstår halvdelen af det jeg siger eller mindre. Men hun siger også at nogle gange er det nemmere, at hun får skrevet spørgsmålet ned, så det kan være, vi må bruge den løsning på et tidspunkt. De andre to Quin og Huy kan hverken snakke eller forstå ret meget. Quin forsøger og det er rigtig rart og jeg forstår også meget af det, men hvis jeg svarer tilbage griner hun bare. Huy siger ikke ret meget, men hun viser det i stedet. Hun siger ”Help me” og så viser hun mig hvad jeg skal gøre, så det fungerer sådan nogen lunde. Men det er svært at snakke teori og stille spørgsmål, når de ikke forstår hvad jeg siger.
Børnene tog lidt afstand til mig først på ugen, men det er blevet bedre. Mange af det kan sige ”Help me please” og så forstår jeg jo straks hvad det er når de viser mig det. Børnene er også blevet tvunget til at sige ”Hello” til mig om morgenen og ”Goodbye” om eftermiddagen. Alle synes ikke det er så sjovt, men håber på at kunne lære lidt vietnamesisk, så de kan sige det til mig på deres eget sprog. Problemet er også at børnene ved at jeg ikke kan snakke vietnamesisk og når de kommer hen til mig for at sige noget, opgiver de efter lidt, fordi de kommer i tanke om at jeg ikke forstår dem. Dog er det blevet meget bedre, og en pige viskede da også noget vietnamesisk til mig den ene dag. Men mange af pigerne kan lidt engelsk, så de sidder og siger ”This is a …” Da vi sad og så film fortalte de mig lidt på engelsk og en masse på vietnamesisk.Fredag viste jeg et lille diasshow om mig, min familie og Danmark. Børnene lyttede spændt og de var ret imponerede af slottet, dronningen og sneen. De sad helt oppe i computeren og lyttede interesseret. Noget forstod de på engelsk da jeg sagde det, men alt blev også oversat af Hoa. Senere samme dag prøvede jeg at lære alfabetet og det er virkelig mærkeligt. De har mange bogstaver der ligner hinanden og lyder næsten ens. Men pigerne der lærte mig der var tålmodige og jeg fik skrevet lyden ned, som jeg synes det udtales. Så nu skal der øves og så må jeg se hvornår jeg kan lære tallene. Det er et ret svært sprog, men lidt må jeg da lære på et halv år.
I denne uge har jeg både oplevet danse/musik time og kung fu, og jeg fik lavet små videoer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar