D. Institutionens pædagogik

I Vietnam bruger man ikke ordet pædagog, der er profession lærer. Man kan blive uddannet på college eller universitetet. College uddannelsen tager 3 år og har indlagt praktiker, og den kan udvides med 2 år på universitetet bagefter, som weekendkursus mens man arbejder. Universitets uddannelsen tager 4 år.
Alle de ansatte i børnehaven er læreruddannede, på nær køkken og rengøringspersonale. Lederen har ud over sin universitets uddannelse taget en masteruddannelse i Educational Management.

Aktiviteterne i børnehaven er planlagt ud fra krav, som undervisningsministeriet har opstillet. For det første har de en plan de nøje skal udfylde hver uge, hvor aktiviteterne er beskrevet. For det andet er der krav om, at hver uge indeholder 7 forskellige kategorier indenfor læring. Det er sprog, matematik, bevægelse, musik, kreativitet, personlig & socialudvikling og kulturbevidsthed.
Hver uge har sit eget tema, som lærerne vælger, og aktiviteterne bliver så tilpasset dette emne. Planen skal laves ugen inde, så ledelsen kan nå at godkende den.
F.eks. kunne et tema være frø. Den uge lærere børnene så noget om frø på alle mulige måder, som f.eks. kunne være at plante frø, tegne frø, tælle frø osv. Det er nøje gennemtænkt og afviger kun temaet ved hovedaktiviteten.
Emnerne og aktiviteterne vælges af lærerne i klasserne og nogle gange er det det samme emne over hele skolen, nogen gange er det kun alle de største klasser og andre gange er det kun en klasse. Det vigtigste for dem er at få tilpasset emner og aktiviteter til netop deres klasse og de børnenes behov. Derudover observere og reflekterer lærerne også over aktiviteterne og emnet undervejs, og kan de se det slet ikke fanger børnene ændre de på det og omvendt hvis det fanger børnene kan de have det emne en uge mere.

Børnehaven lægger meget vægt på læring, og det er måske en af grundene til at det hedder en skole og de ansatte er lærere. Både forældre, ledelsen og kommende skoler sætter høje forventninger til børnene og lærerne i børnehaven. De vil have at børnene skal lære noget hver eneste dag og når forældrene henter deres børn spørger de ikke om hvordan deres barn har det, de spørger om hvad deres barn har lært i dag. Der bliver lagt meget vægt på de målbare evner, hvis man kan kalde dem det. Med det mener jeg at det er de fysiske færdigheder som læsning, regning osv. de går op i, mens de sociale og personlige ikke er så vigtigt.
De kommende skoler forventer at børnene kan sidde stille, række hånden op osv., hvilket er noget de forventer at børnehaven har lært dem.

Planen for en dag i min klasse, som er en af de største, ser sådan ud:
7.15 - 7.50 Børnene bliver afleveret og leger med klodser.
7.50 - 8.10 Morgengymnastik i gården for alle klasser.
8.10 - 8.30 Cirkelaktivitet med snak
8.30 - 9.30 Hovedaktivitet
9.30 - 10.30 Hjørneaktiviteter
10.30 - 11.30 Frokost
11.30 - 14.00 Middagslur
14.00 - 14.30 Snack
14.30 - 16.00 Valgfag
16.00 - 17.00 Børnene leger og bliver hentet
17.00 - ? De børn der ikke er blevet hentet bliver fulgt ned i en klasse, hvor de
kan blive indtil deres forældre kommer.

Cirkelaktiviteten er en lærer styret samtale som klassen har. Først tæller børnene hvor mange der er i børnehave og finder frem til dem der er fraværende. Derefter starter læreren en snak, som enten kan være omkring ugens emne, hvad de har lavet i weekenden eller noget helt andet der lige er meningsfuldt den dag. Hver eneste formiddag har de en hovedaktivitet. Her bliver klassen delt i to hold, så der er mindre at undervise. Det ene hold bliver til undervisning i klassen, mens det andet hold går ud og leger. Her lærere børnene forskellige bogstavskombinationer, at dele et antal på forskellige måder, synge en sang osv. Der er mange muligheder, og lærerne bruger rigtig meget den traditionelle gamle skole, som det var for 40år siden i Danmark. Børnene sidder ved bordene mens læreren står ved tavlen med pegepinden. Meget af undervisningen er baseret på at børnene gentager hvad læreren siger. Heldigvis blandes det med mere aktiv undervisning, hvor børnene får lov at sætte bogstaver sammen i den rigtig rækkefælge vha. papirbogstaver og de får knapper, de skal dele i bunker for at se forskellige muligheder. Inden frokost er der hjørneaktiviteter. Det går ud på at klasselokalet er delt ind i forskellige hjørner, hvor der er forskellige aktiviteter. I min klasse har vi learning area, block area, art area, book area og dramatic play area. Lærerne bestemmer hvilke hjørner der har åbent, og fortæller hvad den ugentlige aktivitet i denne uge er, for de passer til temaerne. F.eks. havde vi den ene gang om børnehaven. Der kunne man i block area bygge børnehaven af klodser, i art area kunne man tegne børnehaven osv. Det er meget struktureret og hver eneste aktivitet er overvejet. Børnene kan så vælge hvad de har lyst til, men er der for mange på et af hjørnerne må der byttes rundt. Valgfag er aktiviteter hvor der kommer en lærer udefra. Det er en lærer der er uddannet i specielt dette fag. I børnehaven har vi klaver, kung fu, dans og tegning. Derudover er der engelsk undervisning med lærere fra børnehaven en gang om ugen.
Disse fag er valgfag og det vil sige at de ikke er tvungne. Forældrene vælger hvad deres barn skal deltage og betaler så ekstra for disse fag.
De børn der ikke deltager i dagens valgfag, er i klasse sammen med lærerne. Lærerne kommunikerer meget anderledes end vi gør hjemme i Danmark. For det første tvinger lærerne tit børnene til kontakt, enten ved at hive dem hen til dem og holde fast eller ved at sætte sig helt hen til barnet og så bare vente. Jeg synes det er rigtig ubehageligt at se på, for det er virkelig at overskride barnets grænser. Hvis barnet ikke har lyst til at snakke eller at have fysisk kontakt, skal det være muligt at slippe for. Lærerne driller også børnene jævnligt og jeg har sågar set børn der er begyndt at græde fordi lærerne kørte det så langt ud. Når jeg siger det til lærerne har de meget svært ved at forstå det, fordi som de siger, vi driller ham jo bare, det er for sjov. Det er lidt ligesom om de ikke kan sætte sig ind i børnenes behov og se det fra deres perspektiv. Det er en meget disciplineret og målrettet børnehave.
Hvis lærerne mener at børnene gør noget forkert, håner de dem eller griner af dem. Det er virkelig så nedladende at jeg får helt ondt i maven når det sker. Vi har prøvet igennem vores workshop at stille nogle problemstillinger op, og give løsningsforslag. Det ene var netop det med at den rigtige måde at motivere børn på er ikke at håne og være nedladende, tværtimod er det er prøve at hjælpe dem og opmuntre dem til at prøve igen.

Forældre samarbejde er der ikke meget af, andet end at forældrene stille en masse krav til lærerne. Jeg har flere gange været undrende over at lærerne ikke har noget at skulle have sagt, for i mit hoved burde det jo være dem der viste meget om børn, når de nu har taget en uddannelse. Det er ikke ligesom hjemme i Danmark hvor forældrene kan komme og spørge pædagogerne til råds. Jeg synes det er dybt forkert at lærerne her i Vietnam ikke får lov at bruge sin viden mere end de gør.
Derudover har jeg aldrig set en forældre i klassen, med mindre der var en særlig anledning som en fest. Forældrene står altid ude på gangen og henter eller aflevere børnene. Og derudover ser du sjældent forældre og lærere snakke særlig længe af gangen. Det er ikke sådan at de taget en hyggesnak om dagen eller om barnet, det er mere kort og målrettet. Dog har de en kontaktbog som de kommunikere igennem, men det er bare ikke det samme. Og så vidt jeg har forstået, bliver bogen mest brugt til at påminde om betalinger og ikke noget om psykisk velværd.