I søndags fik vi vores første danske besøg her i huset. Mais mor og hendes veninde landede lørdag og kom forbi os søndag. De havde en kæmpe portion lakridser med, så nu kan vi rigtig sidde og guffe. Tak for det.
Senere søndag skulle vi hente vores danske lærere på deres hotel og på rundtur i vores huse. Vi fik snakket en masse om workshop og om vores liv hernede. Aftenen sluttede af med en middag på et flot og moderne gadekøkken.
Tirsdag var der workshop på Sao Mai, som Lotte og Thuy skulle afholde. Vi fulgtes derud med Lotte og var i meget god tid. Vi ventede og ventede og kl. 8, hvor det skulle starte, var det kun os danske studerende plus en frivillig på Sao Mai, der sad i mødelokalet. Da klokken var 20min over undersøgte vi sagen og fandt ud af at lærerne troede det først var kl. 9. Vi undrede os meget over at vores danske lærere ikke var kommet og var faktisk ret skuffet. Men lidt i 9 kom en masse lærere trissene ind i deres uniformer og lederen kom også efterfulgt af Morten og Tue. De fortalte at de havde været der siden kl. 8 men bare havde siddet på lederens kontor og snakket og drukket te.
Workshoppen gik fint, men lærerne virkede ikke så engageret. Men da Tue, som de kalder professor, rejste sig op og fortalte om boardmakers, skrev alle lærerne.
Midt i workshoppen gik rektor, og kom tilbage med te og 3 kopper til hende og de to danske professorer. Nogle af lærerne og lederen snakkede også i mobil under workshoppen. Underligt.
Vel overstået fik vi en fin middag i kantinen og tog derefter hjem, for at øve vores egen workshop.
Senere søndag skulle vi hente vores danske lærere på deres hotel og på rundtur i vores huse. Vi fik snakket en masse om workshop og om vores liv hernede. Aftenen sluttede af med en middag på et flot og moderne gadekøkken.
Tirsdag var der workshop på Sao Mai, som Lotte og Thuy skulle afholde. Vi fulgtes derud med Lotte og var i meget god tid. Vi ventede og ventede og kl. 8, hvor det skulle starte, var det kun os danske studerende plus en frivillig på Sao Mai, der sad i mødelokalet. Da klokken var 20min over undersøgte vi sagen og fandt ud af at lærerne troede det først var kl. 9. Vi undrede os meget over at vores danske lærere ikke var kommet og var faktisk ret skuffet. Men lidt i 9 kom en masse lærere trissene ind i deres uniformer og lederen kom også efterfulgt af Morten og Tue. De fortalte at de havde været der siden kl. 8 men bare havde siddet på lederens kontor og snakket og drukket te.
Workshoppen gik fint, men lærerne virkede ikke så engageret. Men da Tue, som de kalder professor, rejste sig op og fortalte om boardmakers, skrev alle lærerne.
Midt i workshoppen gik rektor, og kom tilbage med te og 3 kopper til hende og de to danske professorer. Nogle af lærerne og lederen snakkede også i mobil under workshoppen. Underligt.Vel overstået fik vi en fin middag i kantinen og tog derefter hjem, for at øve vores egen workshop.Onsdag skulle vi 6 i børnehaven holde workshop og det var helt anderledes. Da vi kom ind i lokalet var der pænt stillet op og deroppe hvor vi skulle stå, var der et kæmpe skilt lavet til vores workshop hvor der stod ”danish workshop 2/4-08” og så vores to temaer som var recognition (anerkendelse) og great expectations (høje forventninger). Det var så vildt, at vi bare måtte tage billeder. 
Desværre regnede det, så vi kunne ikke deltage i morgengymnastikken så i stedet fulgte jeg bare Lotte rundt så hun kunne se børnehaven. 8.30 begyndte folk at komme, alle i fint tøj. Der var lærerne, rektor og vice rektor, lærere fra andre børnehaver, lærere og rektor fra collage og selvfølgelig vores danske lærere. Vi havde lidt problemer med projektoren til at starte med og dem der hjalp os fra børnehaven havde ikke fuldstændig styr på det, så vi blev lige nervøse for at diasshowet ikke virkede i et kort sekund. 
Meget formelt lagde vice rektor ud med en lille tale og så kom der nogle børn ind for at optræde. En fra hver a vores klasser var fremme og sige ”min lærer er ..” på engelsk og drengen fra min klasse lagde ud med også at sige hvor glade de var for os danske studerende. Imponerende at han er så dygtig til engelsk og så havde han fint jakkesæt på. Derefter fik vi en lille optræden med to engelske sange inden de gik tilbage i klasserne. Så fik lærerne fra Danmark fik gaver og rektor fra collage sagde noget. Og endelig kunne vi starte. 
Workshoppen forløb som den skulle, selvom vi havde en anden oversætter end vi havde regnet med. Det var en fra collage vi ikke kendte, og vi havde lidt problemer med at forstå hendes engelsk, men vi havde Thuy på sidelinien som kan både engelsk, vietnamesisk og dansk, så hun samlede op eller stoppede, hvis noget blev misforstået.
I pausen kom Hoa, læreren fra min klasse, op til mig og spurgte ind til de to små skuespil vi havde lavet. Vi ville illustrere hvordan man var anerkendende og ikke anerkendende og lagde ud med at sige at skuespillene var fiktive og overdrevet, for ikke at hænge nogle ud. Hoa spurgte hvilken klasse det ikke anerkendende stykke foregik i, fordi hun troede at rektor troede at det var fra en af klasserne. Jeg forklarede hende at det var fiktivt og at vi ikke havde set noget her i børnehaven, og at vi også startede med at sige det inden stykkerne. Men hun fik mit papir hvor det stod og gik ned og oversatte det for rektor og så var alt godt. Jeg takkede hende for det, for det kunne godt have gået galt. Og meningen var ikke at hænge nogle lærere ud.
Vi sluttede vores workshop af med at lege lidt med kartoffelmel. Pointen var at vi først bare ville fortælle dem om den her kartoffelmel og vand konsistens, og derefter lade dem mærke, for at se forskellen på bare at få fortalt noget og så selv erfare det. Jeg ved ikke om de fangede den, men i hvert fald var de ret vilde med denne blanding og mange af lærerne tog det med op i klasserne for at lege med det bagefter. Faktastisk. 
Hele workshoppen sluttede med en tale fra professor Lars, en fra vice rektor på collage og en fra rektor i børnehaven. Derefter blev vi alle kørt i taxa til en fin restaurant hvor der var dyr og fin buffet. Herlig afslutning.
Så nu er den første og værste workshop overstået og alle er glade og fornøjet.
Desværre regnede det, så vi kunne ikke deltage i morgengymnastikken så i stedet fulgte jeg bare Lotte rundt så hun kunne se børnehaven. 8.30 begyndte folk at komme, alle i fint tøj. Der var lærerne, rektor og vice rektor, lærere fra andre børnehaver, lærere og rektor fra collage og selvfølgelig vores danske lærere. Vi havde lidt problemer med projektoren til at starte med og dem der hjalp os fra børnehaven havde ikke fuldstændig styr på det, så vi blev lige nervøse for at diasshowet ikke virkede i et kort sekund. Meget formelt lagde vice rektor ud med en lille tale og så kom der nogle børn ind for at optræde. En fra hver a vores klasser var fremme og sige ”min lærer er ..” på engelsk og drengen fra min klasse lagde ud med også at sige hvor glade de var for os danske studerende. Imponerende at han er så dygtig til engelsk og så havde han fint jakkesæt på. Derefter fik vi en lille optræden med to engelske sange inden de gik tilbage i klasserne. Så fik lærerne fra Danmark fik gaver og rektor fra collage sagde noget. Og endelig kunne vi starte. Workshoppen forløb som den skulle, selvom vi havde en anden oversætter end vi havde regnet med. Det var en fra collage vi ikke kendte, og vi havde lidt problemer med at forstå hendes engelsk, men vi havde Thuy på sidelinien som kan både engelsk, vietnamesisk og dansk, så hun samlede op eller stoppede, hvis noget blev misforstået.I pausen kom Hoa, læreren fra min klasse, op til mig og spurgte ind til de to små skuespil vi havde lavet. Vi ville illustrere hvordan man var anerkendende og ikke anerkendende og lagde ud med at sige at skuespillene var fiktive og overdrevet, for ikke at hænge nogle ud. Hoa spurgte hvilken klasse det ikke anerkendende stykke foregik i, fordi hun troede at rektor troede at det var fra en af klasserne. Jeg forklarede hende at det var fiktivt og at vi ikke havde set noget her i børnehaven, og at vi også startede med at sige det inden stykkerne. Men hun fik mit papir hvor det stod og gik ned og oversatte det for rektor og så var alt godt. Jeg takkede hende for det, for det kunne godt have gået galt. Og meningen var ikke at hænge nogle lærere ud.
Vi sluttede vores workshop af med at lege lidt med kartoffelmel. Pointen var at vi først bare ville fortælle dem om den her kartoffelmel og vand konsistens, og derefter lade dem mærke, for at se forskellen på bare at få fortalt noget og så selv erfare det. Jeg ved ikke om de fangede den, men i hvert fald var de ret vilde med denne blanding og mange af lærerne tog det med op i klasserne for at lege med det bagefter. Faktastisk. Hele workshoppen sluttede med en tale fra professor Lars, en fra vice rektor på collage og en fra rektor i børnehaven. Derefter blev vi alle kørt i taxa til en fin restaurant hvor der var dyr og fin buffet. Herlig afslutning.Så nu er den første og værste workshop overstået og alle er glade og fornøjet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar