Afsked med singaporeanerne

Fredag skulle der være fest ned i børnehavens store lokale. Vi vidste ikke rigtig hvad der ventede os, andet end alle singaporeanere og vietnamesere skulle have deres nationaldragter på og at det var med mad.
Efter arbejde skiftede vi tøj og gjorde os klar til fest. Dette blev gjort inde i min klasse, da toilettet er ret mørkt fordi regeringen endnu engang ville spare på strømmen. Heldigvis gik det fint og strømmen kom omkring kl. 17, så glattejern og strygejern fik gjort deres pligt.
Ude i gården var alle samlet og løb rundt for at få taget en masse billeder både klassevis, landevis og fællesbilleder. Tror næsten vi brugte en time på at stæse frem og tilbage nede i gården og rykke stole og bænke, for at få de bedst opstillede billeder. Det var bare for vildt.Endelig skulle vi ind, men der var ligeså meget panik. Mine lærere hev mig rundt og spærrede pladser osv. Det var ret kaotisk, men til sidst tror jeg alle fik den plads de ville og jeg sad sammen med lærerne fra min klasse og Constance, som var den singaporeanske studerende i min klasse.Der blev holdt velkomst tale, sagt tak for alle de gode oplevelser og erfaringer og givet pakker og knus. Derefter var der mad. Quinh, som er lærer i min klasse fyldte min skål med forskelligt mad gang på gang, så jeg manglede ikke noget. Jeg fik ros af pedellen, som synes jeg var god til at bruge pinde – hvem skulle nogensinde have troede jeg ville lære det.

Så kom der gang i karaoke anlægget og engelsklæreren satte det i gang med en vietnamesisk sang. Alle klappede, råbte og grinte. Det var helt vildt at se dem være så meget oppe at køre over så lidt. Men det fortsatte og vi skulle også danse, så festet det blev der.
De havde en traditionel vietnamesisk dans over pinde.Klokken 20 sharp, blev der sagt farvel og alle begyndte at rydde op. Det var ikke fordi folk ikke snakkede eller hyggede sig, men bare en bombe der faldt lige pludselig og helt uden grund. Singaporeanerne sluttede af med at tegne indiske henna-tatoveringer på vores hænder, som er en traditionel måde at sige farvel på. Det lignede et tykt brunt lag af chokolade og så skulle man vaske det af efter en times tid og så ville det have farvet huden. Jeg fik en fin blomst oven på min ene hånd og et lille kort fra Constance med hendes e-mail, så vi kunne holde kontakten.