Weekend med besøg hos en familie

Ja så er der gået endnu en weekend. Det går virkelig stærkt. Men de næste par uger har vi fredag fri, så det bliver dejligt med lange weekender.
Lørdag startede vi med en lækker brunch på en cafe tæt på os.

Derefter tog vi ind til byen og shoppe lidt og kigge på priser i forhold til vores tur til Sa Pa. Vi har taget en forlænget weekend, så vi allerede har weekend onsdag den 19 marts kl. 12. Så vil vi tage nattoget til Sa Pa og være der i 3 dage og så toget hjem igen. Vi pruttede rigtig med priserne og fik et par stykker til at gå næsten 20US$ ned. Det er virkelig underligt at man også kan de på fine kontorer hvor det er sammenpakkede rejser du bestiller. Men jeg tror vi fandt det sted vi gerne ville rejse med og fik ham ned på en ordentlig pris. Vi skal så bare komme tilbage i næste weekend og bestille.På vej hjem fik vi handlet og fandt en bus der kørte hjem inde fra byen. Det er bare så smart at have det buskort. Da vi kom ind på vores vej, kom der børn fra gaden rendende efter os og råbte hello og hev i os. De holdt os i hånden og gik og grinede hele vejen ned til vores hoveddør. De var bare så søde og da vi lukkede døren stak de hænderne ind får at sige farvel en sidste gang. Det er skønt.
I dag har jeg været på besøg hos Lan Quynh’s familie, som er en pige fra min klasse. Jeg var ret spændt på hvad det var jeg havde sagt ja til, men fandt en buket blomster og tog bussen ud til børnehaven, hvorefter jeg ringede og sagde jeg var ankommet. Manden og Lan Quynh kom og hentede mig på motorbike og vi kørte af sted. Da vi var nået et godt stykke stoppede han motorbiken og gav mig en hjelm og sagde ”sorry”. Jeg var ret glad for at jeg fik den på, for lidt efter drejede vi ud på en stor vej og så fik den bare gas.
Deres hus ligner lidt vores med en gang hvor der er ”sofa arrangement”, et køkken og 3 etager med to værelser og et toilet på hver. Jeg blev placeret i stuen mens de andre rumsterede i køkkenet. Lidt efter kom Lan Quynh og tog mig i hånden og førte mig ovenpå. Der så jeg hendes værelse som havde et skrivebord, to kasser legetøj og et kæmpe reolsystem med bøger. Vi læste en masse engelske bøger og hun kunne snakke en hel del med mig. Hun var også rigtig god til mange engelske ord. Da vi var nået alle bøgerne igennem fandt hun hendes mors engelsk bog og pegede på billeder. Moren kom op til os og sad og snakkede.
Maden blev serveret i køkkenet og der var en anden mand og dame på besøg. Jeg fandt ud af at hun var morens kollega og han var farens ven og de prøvede at parre dem sammen, men det var kun deres første møde. Hun talte forholdsvis godt engelsk ligesom moren, men de to mænd var ikke særlig gode. De spurgte om jeg kunne klare at spise med skål og pinde og jeg sagde at det kunne jeg. Faren var dog ikke helt sikker, så han lagde ske og gaffel parat til mig. Heldigvis fik jeg ikke brugt dem. Maden var rigtig god. Jeg spiste nudler, grøntsager og forårsruller. Jeg smagte også et stykke kylling, og de sagde at jeg bare kunne bruge fingerene og lægge benene over på en anden tallerken. Jeg smagte også noget salat med salt/lemon dressing og noget kød. Til dessert var der tørret frugt og melon.
Vi sad og snakkede om alt muligt forskelligt og samtalen kørte rimelig godt. På nær da faren skulle snakke om dansk fodbold, der kunne jeg ikke følge med. Han missundede mig for vores fodbold hold og kendte Michael Laudrup. Vi snakkede også om kulturforskelle og de synes det var ret sjovt at jeg også skubbede i busserne nu.
Efter maden drak vi te i stuen. Vi kom til at snakke om noget bestemt mad, og jeg hev mit kamera frem for at vide dem, hvad det var jeg mente. Faren faldt straks for det og ville tage billeder af mig og kollegaen. Og bagefter af mig og ham osv. Han kunne desværre ikke få dem over på sin computer, så jeg har valgt at fremkalde dem til dem og så får de dem tirsdag i børnehaven. Så har de et evigt minde om mig. De inviterede mine forældre hjem til dem, hvis de havde tid når de kom på besøg og spurgte om jeg også ville med dem ud og se deres landsby til sommer. Så det er bare super fedt og jeg har sagt ja til det hele. De er bare så søde og venlige. Jeg fik også Lan’s mail adresse for så kunne vi skrives ved når jeg tog tilbage til Danmark.
Da jeg skulle hjem igen, kørte faren mig til børnehaven igen, hvor jeg kunne tage bussen fra. En rigtig hyggeligt dag, og det er helt sikkert ikke sidste gang.