Tina, Mai og jeg blev enige om at spise lidt vietnamesisk i dag, så vi fandt et sted og gik ind. Vi blev guidet op af en trappe og lugten var absolut ikke god. Jeg ved ikke helt hvad det var, men noget i retning af sure tær. Da vi kom op var der møg koldt og vi sad i røde bløde stole næsten helt nede ved gulvet. Vi bestilte forårsruller og suppe, men havde svært ved at kommunikere med tjeneren. Han synes ikke vi skulle bestille ris til, så det opgav vi. Maden smagte okay, men anderledes end man er vant til. Men vi klarede at spise forårsrullerne med pinde og det var kun Mai’s suppe der var puttet meget chili i. Det kostede kun 150.000 vietnamesiske dong, hvilket efter vores lille kursomregning må være omkring 50 danske kr. Vi har en teori om at man fjerner 3 nuller og deler med 3. Og det passer også meget godt, for når man kører med bus koster det 3000 dong og det er 1 dkr. Det er nogle vilde udregninger vi er ude i.
torsdag den 31. januar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar