Dørmand og praktikanter

Så er en ny uge i børnehaven startet og jeg er blevet bedt om at stå i døren og tage imod børn og sende dem af sted igen når deres forældre kommer. Jeg synes det er rigtig fedt at Hoa giver mig nogle opgaver, for så er det ligesom jeg bliver en del af det. Derudover er det rigtig dejligt at hun står der sammen med mig, for især om morgenen synes børnene det er lidt svært at sige goddag til mig på engelsk. Men de bliver bedre og de begynder så små at kende mig.
Jeg har snakket med en del forældre, men det er ikke ret mange af dem der kan engelsk. Nogle prøver ihærdigt, andre siger bare hej og farvel og få snakker med mig.
Jeg har fx fået en gave af en af forældrene. Jeg er ikke helt sikker på hvad det er, men det ligner en form for kartofler. Hun forklarede mig noget med 15 min, nogle boble lyde og nogle skralde lyde med fagter, så regner med at de skal koges og så skraldes, men vi har ikke turde prøve endnu.
I går snakkede jeg med en mor der inviterede mig hjem og jeg tror gerne hun ville have mig med hjem i weekenden og jeg sagde at jeg ville tjekke min kalender. Det der er mest pinligt er at jeg ikke helt ved hvem af pigernes mor det var, og da jeg skulle sende børnene af sted igen, så jeg ikke moren. Og den pige jeg tror var hendes, blev hentet af sin far, så det er ikke nemt.. Men nu må vi se. Siger nok ja bare for at prøve det.
Der var også en mor i dag der spurgte ind til hvad jeg lavede og fortalte at hun synes det var dejligt jeg fik mig en uddannelse, men at det var så dyrt her i Vietnam, så mange fik det ikke.
Til sidst var der en far der ville have hans datter til at sige ”See you again” efter hun havde sagt ”goodbye”. Det havde pigen ikke lyst til, hvilket jeg udmærket forstår. Faren siger så at hun går til engelsk på en international skole, men at hun er så doven. Jeg forklarede ham at jeg synes hun er god, for hun snakker meget med mig i løbet af dagen. Men faren rystede på hovedet og sagde doven igen. De har virkelig høje krav til de små pus, de får virkelig ikke lov til at være børn.

Derudover har vi fået praktikanter i børnehaven. I min klasse har vi fået to, så nu er vi 6 voksne inde i det lille rum. Jeg har hørt at det er rigtig hårdt at være lærerpraktikant hernede og Ha husker det som en rigtig dårlig oplevelse. De bliver hundset med og skal lave alt det praktiske. For mig at se er det dem selv der løber hen for at tage over og gøre de ting lærerne gør. Tror virkelig gerne de vil gøre det så godt som muligt og bestå. Jeg har prøvet at spørge ind til hvad de skal, men de skal ”bare” være en del af hverdagen og prøve at undervise lidt. De har ikke nogle mål de skal opfylde ligesom os, men der er til gengæld noget om at de får point, så de yder jo virkelig. Vi har fået af vide at de skal være her 3 måneder, så der bliver godt nok proppet i klasserne. Og børnene får slet ikke lov til noget. De får også nogle onde øjne af mig en gang i mellem, for jeg synes virkelig ikke det er fair. Fx tog jeg en lille film i går, hvor de skal skrive symboler. Praktikanterne går og retter på de stakkels børn hele tiden, for deres hånd skal ligge rigtigt, deres stilling skal være oprejst og blyanten skal holdes perfekt.

Børnene er også blevet rigtig gode til at bede mig om hjælp. Når de skal sove kommer de over til mig, siger noget på vietnamesisk og rækker hænderne op. Så ved jeg at det er fordi de skal have hjælp til at få blusen af.
Efter de har sovet skal pigerne have ordnet hår. Jeg er ikke særlig god til det, så i sidste uge måtte jeg opgive efter to. Deres hår er simpelthen så glat og det skal skrabes perfekt, og det kan jeg bare ikke. Plus at lærerne siger at det er mig der bestemmer, hvordan håret skal sættes, men jeg mener jo at børnene skal have en indflydelse. Men i dag sad en af praktikanterne og ordnede hår og det passede mig fint, men så kom der en pige hen til mig med endnu en børste og så havde jeg bare at gå i gang. Det gik lidt bedre i dag, fordi det var piger med kort hår og en der bare skulle have rottehaler. Men senere på dagen, inden børnene blev hentet, blev nogle af frisurerne rettet af andre lærere.
Børnene sætter også hår på mig, og det er de virkelig optaget af. Jeg kan sagtens have 5-6 børn bagved mig, som står og hiver i hver sin retning, og sætter små elastikker i som jeg næsten ikke kan få ud igen.
Børnene er også begyndt at hive i mig og lære mig en masse ord. Fx har de lært mig at tælle til ti. De sagde stolt til Hao, at jeg kunne snakke vietnamesisk. Men de griner af mig når jeg siger det, fordi der er virkelig svært og man skal bruge hele munden.

I går havde vi en lille fest i vores middagspause, med flot opdækket bord og risvin. Der var 10 lærere der havde fået en eksame/diplom, så de nu skulle betales af regeringen og ikke af børnehaven. Derudover havde rektor fødselsdag.Jeg var virkelig glad for jeg ikke var mand, for Rasmus fik serveret en stor kop med vodka, som han skulle drikke sammen med de to kokke og pedellen. Det var hjemmelavet, og jeg blev dårlig bare ved at lugte af det.

Sol i Hanoi

Ja, så har vi haft vores første varme dage. Torsdag skinnede solen ned på os, så vi lå uden for i gården i vores pause i børnehaven. Det var bare dejligt at blive gennemvarmet, og vi havde da også lidt røde kinder efter en halv times tid.

Lørdag morgen blev jeg vækket af at solen skinnede ind på mig. Jeg sprang ud af sengen og glædede mig virkelig til at komme ud. Vi hoppede alle i sommertøjet og besluttede at tage bussen ud til en hyggelig sø, hvor vi ville sejle i vandcykler.

Da vi var færdige gik vi ind i en park ved siden af, som viste sig at være en forlystelses og dyre park. Dyrene havde meget små bure, og mange af dem var blevet tossede, for de gik bare frem og tilbage i samme linie. Det var faktisk ret forfærdeligt. Der fungerer vores zoologiske have derhjemme altså meget bedre. I parken måtte man også godt smide mad ind til dyrene, så i nogle af burene lå der chipsposer og andet skrald. Jeg så også en abe blive fodret med chips, af en mand. Tror ikke helt at de ved hvordan dyr skal behandles hernede.

Ikke nok med at vi havde ondt af dyrene, følte vi os også som nogle. Folk synes til tider at vi var mere spændende end dyrene, for de vendte gladeligt ryggen til dyrene for atglo i efter os. Det er helt vildt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og det er virkelig ikke diskret.

Forlystelserne i parken var mest for små børn, men der var også en underlig kubbel ude i vandet vi måtte kigge nærmere på. Det viser sig så at være en plastik bold der bliver pustet luft i hvorefter der kravler mennesker ind i den og de bliver smidt i vandet. Meget underligt.

Lørdag aften inden vi skulle til housewarming hos de fem praktikanter på den Danske Ambassade hernede, spiste vi pizza på vores altan. Det var bare så hyggeligt og slet ikke kold.

Aktiviteter i børnehaven

Nu har jeg fået taget en masse forskellige billeder og film af hverdagen i børnehaven, og ville da lige dele dem med jer, inden jeg hopper i seng.

Morgen gymnastik, som bliver lavet i gården hver morgen, med mindre vejret er dårligt. Der er meget disciplin over det og det et det samme de laver hver eneste morgen med samme sang. Derudover er det meget kvindedomimeret og man kan se på den lille dreng forrest med ryggen til, hvor god han er til at vrikke med røven.

Så har vi haft engelsk undervisning, hvor lærerne er glade for at bruge os, fordi de ikke selv er helt i top. De har svært ved at udtale ordene rigtigt og og specielt s'erne i enden glemmer de. Her er der en lille sang fra min time om "Five Big Bears".

Til sidst vil jeg lige vise jer noget fra en tegnetime. Det er nok noget af det værste jeg har prøvet. Børnene sidder ved bordene og en maler kommer ind og tegner mens børnene tegner efter. Det er virkelig ikke inspirerende og ham maleren var ikke ret god selv. Der var en lille dreng der ikke havde tegnet stort nok, så han måtte gøre det om. Jeg prøvede at forklare at han jo havde tegnet de ting han skulle på papiret, men det hjalp ikke. En lærer tog hans hånd og tegnede.

Første uge i børnehaven

Så er den første uge i børnehaven gået, og hold op hvor er det dejligt med weekend. Det med at vi ikke skal tidligt op og tidligt i seng, og at vi kan lave andet end at gå på arbejde.
Ugen har været god med hård. Der er mange nye ting man skal forholde sig til, men nogle af rutinerne finder man dog hurtigt ud af. De er meget rutinepræget og der er mange praktiske ting de hele tiden skal ordne. Jeg hjælper til så godt jeg kan, men mener jo meget af det ikke er pædagogiskarbejde. Dog har jeg sagt nej til at made et barn. De er meget strikse og de skal spise to skåle med ris, den ene med kød og den anden med grøntsagesuppe. De børn der ikke spiser hurtigt nok bliver madet. Fredag kom børnehavens læge ind og pegede to børn ud, der spiste for langsomt. En af lærerne hjalp den ene og så spurgte hun mig, om jeg kunne hjælpe den anden. Jeg spørger ind til hvad jeg skal hjælpe hende med, og det er at spise, for det har de lovet hendes forældre. Mit hjerte begynder at banke helt vildt og jeg må pænt sige, at det har jeg ikke lyst til, for det er langt over mine grænser. Læreren griner bare til mig og måtte selv sidde og made dem begge. Det gør jeg simpelthen bare ikke, for de stakkels børn kan virkelig ikke spise mere. De skal også spise ris hele tiden for eftermiddagsmåltidet er også noget grød af ris. Jeg har fået fortalt at det er fordi forældrene er bange for at børnene ikke får nok at spise, så det er dem der bestemmer det.
Derudover har jeg også set en planche, der hænger i klassen og da jeg spurgte ind til den, er det et skema for hvad børn i alderen 5-6år skal kunne, som er lavet af overordnede magter. De ting jeg sådan umiddelbart forstod var, at børnene skulle have en vis højde og en vis vægt. Der stod også noget med mad og drikke, men det kunne jeg ikke helt finde ud af. Jeg fortalte at børn i Danmark er meget forskellige og nogle er små og nogle er store, men de grinte bare, så tror ikke de forstod mig.
Der er rigtig mange gange de ikke forstår hvad jeg siger og bare griner og smiler. Hende Hoa ,som er min kontaktperson i klassen, er forholdsvis god til at snakke engelsk, men jeg tror kun hun forstår halvdelen af det jeg siger eller mindre. Men hun siger også at nogle gange er det nemmere, at hun får skrevet spørgsmålet ned, så det kan være, vi må bruge den løsning på et tidspunkt. De andre to Quin og Huy kan hverken snakke eller forstå ret meget. Quin forsøger og det er rigtig rart og jeg forstår også meget af det, men hvis jeg svarer tilbage griner hun bare. Huy siger ikke ret meget, men hun viser det i stedet. Hun siger ”Help me” og så viser hun mig hvad jeg skal gøre, så det fungerer sådan nogen lunde. Men det er svært at snakke teori og stille spørgsmål, når de ikke forstår hvad jeg siger.

Børnene tog lidt afstand til mig først på ugen, men det er blevet bedre. Mange af det kan sige ”Help me please” og så forstår jeg jo straks hvad det er når de viser mig det. Børnene er også blevet tvunget til at sige ”Hello” til mig om morgenen og ”Goodbye” om eftermiddagen. Alle synes ikke det er så sjovt, men håber på at kunne lære lidt vietnamesisk, så de kan sige det til mig på deres eget sprog. Problemet er også at børnene ved at jeg ikke kan snakke vietnamesisk og når de kommer hen til mig for at sige noget, opgiver de efter lidt, fordi de kommer i tanke om at jeg ikke forstår dem. Dog er det blevet meget bedre, og en pige viskede da også noget vietnamesisk til mig den ene dag. Men mange af pigerne kan lidt engelsk, så de sidder og siger ”This is a …” Da vi sad og så film fortalte de mig lidt på engelsk og en masse på vietnamesisk.Fredag viste jeg et lille diasshow om mig, min familie og Danmark. Børnene lyttede spændt og de var ret imponerede af slottet, dronningen og sneen. De sad helt oppe i computeren og lyttede interesseret. Noget forstod de på engelsk da jeg sagde det, men alt blev også oversat af Hoa. Senere samme dag prøvede jeg at lære alfabetet og det er virkelig mærkeligt. De har mange bogstaver der ligner hinanden og lyder næsten ens. Men pigerne der lærte mig der var tålmodige og jeg fik skrevet lyden ned, som jeg synes det udtales. Så nu skal der øves og så må jeg se hvornår jeg kan lære tallene. Det er et ret svært sprog, men lidt må jeg da lære på et halv år.

I denne uge har jeg både oplevet danse/musik time og kung fu, og jeg fik lavet små videoer.

Ugen der gik

Vi har nogle rigtig lange dage. Vi står op ved 6 tiden fordi vi skal nå bussen ud til børnehaven kl. 7 eller deromkring. Det er ikke helt nemt at stole på den bus, fordi den kører lidt som vinden blæser og det har gjort at vi en af dagene kom for sent, men det gik helt fint.
Vi møder i børnehaven kl. 7.30 hvor vi er med til at tage imod børnene og så starter morgen gymnastikken kl. 8 i gården, når vejret er godt nok. I denne uge har vi kun været med en enkelt gang. Bagefter er man i klasserne, har middagspause og lukker og slukker klassen. I min klasse bliver alt pakket sammen og ryddet op omkring en halv timer før børnehaven lukker og så kan børnene sidde på madrasserne og vente på at blive hentet.
Klokken 17 samles de børn der ikke er blevet hentet endnu i en klasse som har åben længere, fordi de hernede mener at det er vigtigere at forældrene passer deres arbejde end deres børn. Lærerne passer jo børnene. Hvis jeg har forstået det ret har de åbent til omkring kl. 20.

Onsdag havde vi møde med rengøringsdamen og hun har lovet at komme en gang om ugen og gøre rent og så vil hun handle frugt til os også. Det er bare så fedt. Nu sidder der nok en masse af jer og tænker at en rengøringsdame aldrig vil kunne leve op til mine krav, og det tror jeg bestemt heller ikke hun ville kunne derhjemme. Men hernede er der bare så mange ting jeg hellere vil og da det ikke er mit helt eget og når jeg ikke har alle mine ting med, er jeg ikke lige så striks. Tænker at standarten ikke kan være så god når man skal feje med en sivkost. Men glæder mig til at hun ordner badeværelser og fanger alle nullermændende. Hun er faktisk i gang lige nu, så det er bare herligt. Vi er samlet på et værelse og sidder og hygger, mens hun knokler rundt i huset.
Synes det er rart når vi har sådan nogle travle hverdage at hun kan komme i weekenden og gøre rent. Hun fået 4 timer om ugen og vi betaler 200kr om måneden, som vi er 4 om at dele, så det kunne ikke være bedre.

Igår var vi i sådan et Spa. Mai og jeg valgte hot stone massage og det fik vi så i 1½ time og inden det fik vi lige en tur i dampbad. Det var bare så lækkert og det kan varmt anbefales. Jeg følte mit som et nyt menneske da jeg kom ud. Det var et pænt og rent sted, men priserne var måske også lidt høje. Men vi gav 200kr for de 2 timer vi var der, og det gjorde underværker. Der var lidt problemer med at kommunikere med dem, fordi de ikke rigtig kunne engelsk. Men Mai og jeg havde vores bikinier på og fik af vide at vi ikke måtte slutte af med et bad. Vi undrede os meget over det, for da vi spurgte om badet rystede hun bare på hovedet og smilede. Jeg tror virkelig ikke hun forstod det. Men massage fik vi og vi gik jo bare hjem i bad.

Vi har også været i byen for første gang i går. Vi tog ud og spiste lidt sent, men fik en god bøf og en kold øl. Klokken 20.30 væltede det ind med mennesker, der kom en DJ og spillede techno musik meget meget højt. Ikke lige os og vi kunne næsten ikke snakke sammen. Derudover sat folk og gloede helt vildt, nok fordi vi var hvide og måske fordi Lotte ryger. Hernede er det nemlig kun mænd der ryger. Og hvis vi kiggede tilbage, blev de ved med at glo. Det var lige ved at blive ret ubehageligt. Men Tina og Thuy ringede og spurgte om vi kom ind på en bar sammen med dem. Der var rigtig hyggeligt, men der var stadig techno musik. Først lige inden de lukkede kom det gode musik. Hernede lukker barerne omkring midnat, så man kommer tidligt hjem.

Blog info

Det er ved at være lang tid jeg har skrevet, men det er godt nok svært at nå det hele, når man kommer hjem efter en lang arbejdsdag og bare er smadret. Så måske det mest bliver i weekenderne jeg får skrevet. Lidt trist, fordi jeg ved hvor mange der følger med, og fordi det har været så hyggeligt at skrive et lille indlæg hver dag. Men jeg gør hvad jeg kan.
Jeg har lagt alle mine billeder ind på en hjemmeside, og linket står ovre i menuen til højre på min blog. Der skulle de meget gerne ligge i mapper og der kan i se alle de mange billeder jeg har taget indtil nu. Tror jeg er ved at være tæt på de 500. Alle sammen kan ikke komme ud på bloggen så tænkte at det var den nemmeste vej at få dem hjem til Danmark. Så smut endelig fordi og kig en dag i har tid.

Første dag i Hoa Thuy Tien Kindergarden

Tina, Mai og jeg tog bussen kl. 7 i morges mod børnehaven. Vi vidste lige hvor vi skulle af og vi kom lige lidt før tid, så det passede perfekt. Ha mødte os og sagde at vi kunne sætte os ind i et rum og så skulle vi have møde med rektor kl. 8. Hun spurgte til hvor de andre var og det vidste vi ikke så Mai ringede til dem. De var stået af forkert, men nåede det heldigvis til mødet. Deltagerne var rektor, viserektor, en lærerinde fra hver klasse og så os 6 studerende. Der stod en kæmpe kasse midt på bordet med sløjfe og da den blev åbnet, tårnede en stor flot kage frem. Alle klappede. Rasmus skulle skære for, fordi han var den eneste mand, og han fik en lille plastikkniv til at klare det. Heldigvis var det en meget luftig kage, så det gik fint og den smagte okay, trods jeg egentlig ikke er til kager. Vi fik også hver en nytårsgave, som var et lille billede der symboliserede noget forskelligt. Mit er et billede af mus der danser, og så står der Happy Newyear.
Rektor fortalte os om alt det praktiske og Ha oversatte. De var glade for vi ville komme til deres børnehave og glædede sig til at arbejde sammen med os. Vi blev delt ind i klasser af dem, men ud fra vores ønsker om børnenes alder. Jeg skal være i A2, som er en af de store klasser hvor børnene er 5-6år. Det er på dette alderstrin de lærer engelsk og der er stor sandsynlighed for at lærerne kan lidt engelsk i klasserne. Jeg skal være i Hoangs klasse, som var hende der var med os på tur rundt i Hanoi inden nytår.
Der er to andre lærerinder i min klasse, men jeg er ikke sikker på hvad de hedder. Den ene er gravid og har vist ikke så mange timer.

Vi gik ud i vores klasser, og i min klasse var der kun halvt så mange børn som der plejer, fordi det stadig er okay at beholde børnene hjemme pga. det kolde vejr. Men når den er fuldtalligt er der 32 børn. Jeg blev budt velkommen og vi satte os ned på madrasserne i en rundkreds. Jeg blev præsenteret og de fik lov at stille mig spørgsmål. Alle var helt stille og kiggede bare på mig, men så spurgte de om hvad jeg hedder og hvor gammel jeg er på engelsk. Jeg svarede og Hoang oversatte at en af drengene havde sagt at det var ungt. Resten af spørgsmålene fik jeg på vietnamesisk og så oversatte Hoang. Det var hvor mange vi boede i mit hus, om flyveturen hjemmefra var lang, om vejret i Danmark og hvad mine forældre lavede. Bagefter skulle vi have en runde hvor børnene fortalte lidt om den selv på engelsk. Tror det er noget de har lært i deres timer. Sætningen lød ”Hallo everybody. My name is… I’m … years old. I like…” Både lærer og børn skulle sige det, og lærerinderne kiggede på mig da de havde sagt deres og ventede på godkendelse af mig. Lidt underligt, for jeg føler mig jo under dem og vil gerne sættes i gang, mens de på en eller anden måde også føler sig lidt under mig. De undskylder også overfor mig når de går fx på toilettet.

Så skulle der leges stoleleg ligesom vi kender det herhjemme fra. Man løber rundt om stolene til noget musik og når det stopper skal man skynde sig at finde en stol ellers er man ude. Jeg skulle være med og klarede også første runde, men så måtte jeg gå ud, fordi jeg ikke var hurtig nok. Børnene der røg ud heppede helt vildt på hinanden og prøvede at overdøve musikken ”Last Christmas”. Vinderen skulle stå på en stol og fik en stor klapsalve.
Bagefter legede de hviskeleg. Børnene blev delt drenge og piger, så hviskede lærerinden et barn på hvert hold et ord og så skulle det hviskes videre. Den sidste skulle sige det højt. Pigerne var gode, mens drengene ikke helt kunne få de rigtige ord frem. Det var lidt synd, for dem der var til sidst og skulle sige ordet høj, blev der grinet af hvis det ikke var rigtigt. Det er jo unfair, fordi de jo deltager som et hold. De fik point og man kunne tydeligt se at drengene ærgrede sig når de ikke klarede det. Vi prøvede også med blandede hold og der var det lidt mere lige. Mens vi legede denne leg blev en pige afleveret af sin mor. Hun kom ind og gav mig en buket roser og Hoang prøvede at få hende til at sige ”Flowers for you”, men hun sagde det på vietnamesisk i stedet. Det var bare så hyggeligt.
Kl. 10.30 spiser børnene og en mand kommer rundt med maden. Børnene slog borde ud og jeg følte mig lidt til overs. Jeg spurgte om jeg kunne sætte stolene frem, men det skulle børnene selv. Så sagde jeg at de måtte sige til hvis jeg skulle gøre noget, men Hoang sagde jeg bare skulle observere den første uge her, for lige at vænne mig til det hele. Lige efter hun har sagt det, går hun et øjeblik og kommer tilbage og givet mig en rød konvolut med lucky money. Jeg takker og undre mig over hvor længe de bliver ved med de penge. For løbende gennem dagen, er der også kommet forældre og lærerinder, der har givet nogle børn lucky money.
Alle børnene skal vaske finger og Hoang fortalte at der skulle være en lærer derude fordi de skulle bruge varmt vand. Derefter tager de en hagesmæk og finder sig en plads. De starter med at få en skål med ris og kød og derefter skal de spise noget af suppen. Hoang fortalte at lærerne skal se at børnene spiser nogle grøntsager, som i dag var suppen. De fleste spiste op, men to kunne ikke og deres mad blev bare smidt ud. Dog undrede det mig at når der fx kun var 4 der stadig spiste, så begyndte de at pakke sammen og flytte de børn der stadig spiste samme til et bord. Tænker at det må forstyrre børnene ret meget. De andre børn fik lov til at lege med dublo. Når børnene er færdige med at spise hænger der en vaskeklud med deres navn på, så de kan tørre hænder og ansigt. Og det smarte ved navnene er, at de kan se hvem der mangler. Fx var der to piger der manglede det i dag.
Efter maden lægger børnene sig på madrasserne, hvor de tager det yderste lag tøj af og folder det pænt sammen og bruger som hovedpude. Derefter får de et tæppe over dem og der bliver tændt for noget afslapningsmusik. Så ligger børnene der og sover middagslur. Jeg fik lov til at gå til frokost inden de sov.

Inde i køkkenet får vi af vide at vi bare skal tage en ”hospitalsbakke” med mad og så gå hen til gryderne og få fyldt ris på. Det så meget okay ud, og jeg var godt sulten. Der var nogle kogte men knasende græskar, ris, sovs med kød, nogle kartoffel pinde og en ommelet.
Efter maden fik vi vist et rum hvor vi kunne sove. Der var møg koldt over det hele, så det var ikke lige det man havde mest lyst til. Men vi bredte sivmåtter ud og tæpper ovenpå og så kunne vi også have tæpper over os. Nogle sov, andre gik en tur og jeg fik skrevet min timeseddel for resten af måneden, et kort til min farfar og lidt om dagen der var gået, så jeg kunne huske det hele når jeg kom hjem.
Det var virkelig koldt, trods jeg havde 3 langærmede trøjer på, leggins under mine bukser og uldne sokker. Det er så vildt at børnene sidder med huer, jakker og vanter på indendørs. De mangler virkelig isolering og varmeblæserer.

Klokken 14 skulle vi ud i klasserne, men fordi det er så koldt får de lige en halv time længere. Da jeg kom ind i klassen var der mørkt og lærerne stod først op da jeg kom ind og vækkede børnene. Derefter blev der vasket hænder, ordnet hår og sat borde og stole frem til endnu et måltid. Denne gang skulle de havde noget tykt grød og jeg kunne se at det ligesom hævede i munden på dem. Det var virkelig synd og de blev skyndet på så de kunne komme videre i programmet. De børn der blev først færdig blev rost, men de måtte ikke tage legetøj frem, for de skulle snart have engelsk.
Ha kom ind med Rasmus og en dansker der hedder Nanna og skulle have engelsk.
Først skulle vi voksne mime nogle ord og børnene skulle gætte dem. Ha var ret streng, så når de ikke udtalte ordene korrekt, så sagde hun forkert og tog den næste. Synes det var synd og er sikker på at der på den måde forbliver eller bliver større skel mellem gode og mindre gode. Jeg måtte også op og mime, trods jeg ikke kendte de ord vi skulle bruge, men heldigvis vejledte Nanna mig kort. Bagefter skulle vi lege frugtsalat. Alle fik et kort og satte sig på en stol. En står op og siger hvilke figurer der skal bytte på engelsk og så bytter man plads. Pigen ved siden af mig forstod ikke rigtig så meget, så da hun fik kortet stak hun det hen til mig og pegede på det. Jeg fortalte hende ordet og hun smilede, nikkede og gentog det. Til sidst skulle vi have nogle engelske sange og den ene var Teddybear og den anden var noget med at se forskellige ting.

Derefter blev alle inviteret op til bordet som var blevet dækket med slik, chips og appelsiner. En af drengene havde nemlig fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt og de børn der havde lyst gik skiftevis op til fødselsdagsbarnet og tog ham i hænderne og sagde ønsker til ham. Den ene pige sagde en masse, men Ha fortalte at hun blandt andet bad for at han måtte få et langt liv, at han måtte opnå kærlighed og lykke, at han måtte få gode karakterer når han kom i skole og ting i den dur. Det er vildt at de tænker sådan når de ikke er ældre, men det er nok fordi de er så troende hernede. Havde det været hjemme i Danmark havde det været noget med at vi ønsker at du få gode gaver eller lignende.






Vi fik alle lov til at gå kl. 16 i dag, så jeg måtte smutte midt i fødselsdagen. Vi har nemlig været på den danske ambassade til åbent hus. Det har de den første tirsdag i hver måned, men denne måned er det den anden pga. nytår.
Vi havde fået af vide at der ville være noget info omkring projekter af danskere i Vietnam, men der skete ikke rigtig noget. Vi kom som de første fordi vi tog direkte fra arbejde og blev tjekket for id. Damen i skranken sagde bare vi skulle gå op til 4. sal men vi kunne ikke finde trappen. Heldigvis fik Mai hende til at lukke op og vi blev sluset ind igennem to døre og så gik vi op.Der var gratis øl, sodavand og chips, og så sad man bare og snakkede. Ikke noget vildt og er lidt trist over at der ikke var nogen der bød velkommen eller sagde noget, men måske det kommer næste gang.

Sidste feriedag

Så er nytårsferien slut, og jeg er klar til at starte i børnehaven i morgen. Jeg glæder mig helt vildt og er slet ikke nervøs. Det er egentlig lidt underligt, men er bare sikker på at det bliver så godt. Ved at det bliver hårdt og vi kommer til at arbejde meget her det første stykke tid, for at tjene ferien ind. Vi skal arbejde 7.30-17, så det bliver 47,5timer om ugen. Det er vildt, men man skal tænke på at man har 2timers middagspause, hvor vi normalt skal sove, men nu må vi se. Glæder mig bare til at komme igang med en almindelig hverdag hernede i Hanoi og ikke være så meget turister.

I går var vi en tur oppe ved West Lake, som vist er den største sø i Hanoi. Der var mange hyggelige spisesteder og man kunne også sejle sig en lille tur på sådan nogle vandcykler der ligner svaner. Det var et hyggeligt sted, men tror det bliver endnu hyggeligere til sommer.





I dag har vi slappet rigtig meget af, for at være klar til i morgen. Vi har sovet længe, set film og ordnet vores køkkenskabe, så alt er rent og pænt. Så nu vil jeg hoppe i seng og håbe på en god praktik starte.

Nytårsfest hos Ha kl. 11

I dag skulle vi til nytårsfest hos Ho, som er lærerinde i børnehaven. Det var allerede kl. 11, så vi var lidt spændte på hvad det gik ud på. Vores fantasi kørte derud af og vi havde ingen anelse om hvilket tøj vi skulle have på, hvem der ville komme, hvad der skulle foregå eller noget som helst. Vi havde snakket meget om vi skulle give dem noget, men vi kendte ikke hele historien bag ”lucky money” og vidste ikke hvem man måtte give dem til, så det mente vi var for risikabelt. Heldigvis stod der nytårskurve rund om i byen og vi blev enige om at købe sådan en, så man ikke kom tomhændet men heller ikke trådte nogen over tæerne.
Da vi stod og ventede på bussen, snakkede vi meget om den kurv og om det nu var en god ide. Alle folk kiggede på os, mere end de plejer, og jeg tror virkelig det var den kurv. Men vi måtte jo tage det som det kom.
Vi var lidt usikre på hvor vi skulle af, men Ha havde sagt vi skulle stå af ved børnehaven, så den kiggede vi efter. Da vi begyndte at nærme os, kunne vi heldigvis kende det og pludselig stoppede bussen og vi skyndte os at hoppe af. Det var ligesom om buschaufføren vidste hvor vi skulle af, for eller holder de kun stille når der bliver trykket og faktisk skal man hoppe af i farten. Det pinlige var bare at der ikke havde været trafik, så vi ankom 10.20 og vi var først inviteret til kl. 11. Men jeg skrev til Ha som aftalt og sagde at vi var kommet meget før, men når hun havde tid måtte hun gerne hente os. Hun stod der med det samme og vi gav hende kurven som hun blev meget glad for.
Hjemme hos hende hilste vi på hendes far, mor, bror, onkel og tante. Onklen holdt mig længe i hånden for at sige goddag og snakkede løs på vietnamesisk. Jeg var lige ved at dø af grin men holdt masken, for det var jo sikkert søde ting han sagde. Inde fik vi lov at tage plads i det første rum, hvor der stod et stuebord, en sofa og en masse stole. Onklen og Ha fortalte en masse om traditioner og at onklen synes det var rigtig dejligt at vi var lærer. Nytårsferien vare tre dage og den første dag er dedikeret til fædre, den anden til mødre og den sidste til lærerne, fordi det er meget betydningsfulde personer i Vietnam. Onklen snakkede og snakkede og Ha måtte oversætte for os, fordi han ikke kunne engelsk.Mens vi sad på rad og række i sofaen kom moren med en pose og hende og Ha gav os en lille konvolut med ”lucky money” og en lille rød mus ”lucky mouse, fordi det var musen år og fordi rød betyder lykke. Det var bare så sødt. Ud over det gav Ha mig et kinesisk tegn, som hun havde købt den dag vi havde på tur med dem, efter de havde sat os af. Det var bare så sødt af hende og hun havde også fået skrevet mit navn med almindelig bogstaver, men med look af kinesiske tegn. Jeg kan ikke selv helt læse det, men måske i kan?

Lucky money og lucky mouse

Kinesisk tegn "Happiness".

Mit navn med almindelig bogstaver men med kinesisk look.

Tanten og onklen gik, da vi skulle til at spise. Ha undskyldte at hendes mor havde stået og lavet mad mens vi var der, men det var jo først kl. 11. Vi viste jo godt vi kom for tidligt og undskyldte og sagde at det med maden ingenting gjorde.
En masse skåle og fade kom på bordet med grøntsager, kød, pølse, forårsruller, kartoffelsuppe osv. Det så godt ud og vi fik hver en skål og et sæt pinde. Så langer man ellers bare til sig, så godt man nu kan med pinde. Men jeg begynder at lære det, så det går fremad. Moren kom også med ris og det var bare skønt, for det har vi ikke rigtig kunne finde nogle steder. Det meste har været nudler. Vi spiste så godt vi kunne, men forældrene begyndte at øse op til os og de har meget svært ved at forstå et nej. Jeg fik et stykke pølse af faren og jeg ved virkelig ikke hvad det smagte af, men godt var det ikke. Jeg prøvede at kæmpe mig igennem det, men efter en stor fedtklump, måtte jeg simpelthen lade det ligge. Jeg sagde også nej tak til kyllingen, fordi de hernede hakker en hel kylling med skind og ben. Man fanger et stykke med pindende, putter det i munden og gnaver kødet af, spytter benene ud og griber dem med pindende. Det er virkelig ikke noget jeg har lyst til at prøve. Til afslutning fik vi en riskage. Det var ret klistret, men smagte okay, hvis man spiste uden om fyldet som var bønner og andekød. Men alt i alt gik måltidet godt og vi fik lov til at levne. Heldigvis for det.

Efter maden kom hende to fætre på besøg. Ha’s far kom med en guitar og spurgte om vi kunne spille. Vi måtte sige nej, og Ha fortalte at hendes far ville spille en kærlighedssang. Det var lidt af en sang, og jeg har prøvet at optage noget af den, så i andre kan få en smagsprøve på hvad det er. Alt imens han sang havde moren travlt med at lave te til os. Hun sad med vores fire glas og hældte først vand op i det ene, puttede tebrev i og sukker. Efter at have rørt rundt, hældte hun lidt over i det andet glas og fyldte mere vand i dem begge. Sådan blev hun ved med at hælde rundt i de forskellige glas, til der var 4 glas med te hun delte ud til os. Det så virkelig sjovt ud og jeg er ked af jeg ikke fik optaget en lille video af det. Jeg frygtede lidt for mit helbred, fordi de andre har været syge, men jeg skal vel også være syg på et tidspunkt. Jeg har indtil videre kun reddet mig en lille forkølelse.
Da faren havde sunget en sag, mente Ha at det var vores tur. Det eneste vi lige kunne finde på var ”Det er tid til morgenkaffe” som vi synger hver tirsdag på seminariet til morgensang. De klappede og grinte og Ha oversatte for hendes far, som synes det var en meget smuk sang.
Faren fik æren til at synge endnu en sang, hvilket resulterede i at vi selvfølgelig også måtte synge en til. Det blev til Lille Peter Edderkop med fagter for at det ikke skal være løgn. Og de tog billeder, så vi har beviser.
Koncerten sluttede af med en fællessang, og den eneste Ha mente vi alle kunne synge var Happy Birthday, selvom der ikke var nogen der havde fødselsdag.

Vi synger lille Peter edderkop med fagter.

Ha's far synger og vi andre lytter.

Ha's fars sang med lyd :)

Pludselig begyndte de at rykke rundt på borde og stole, for nu skulle der taget et foto af os alle sammen. Moren var inde og skifte fra joggebukser til fine hvide cowboybukser og alle blev placeret korrekt.

Det var en rigtig hyggelig dag, selvom det kun var Ha der kunne engelsk og hendes bror, men han var for genert til at snakke sagde hun. Men hun var god til at oversætte og forklare.Da vi skulle til at gå, så Ha Peter stikke op af min taske. Jeg viste hende den og fortalte at det var fra min mormor. Hun synes den var virkelig fin, så måske børnehaven skulle have et par stykker, hvis min kære mormor har tid? Jeg er sikker på de vil elske det.

Hærens museum og Flagtårnet

Ja, så var der alligevel muligt at komme ud og se noget her i nytårsdagene. Vi havde jo fået af vide at alt var lukket, men ikke Army museet, så der var vi henne i dag.
Selve museet var underligt opbygget med en masse små rum og så var vores største problem at meget af det kun stod på vietnamesisk. Det er sgu lidt for svært for os. De ting der stod på engelsk, fik vi heller ikke det optimale ud af, både fordi vi ikke er så meget inde i vietnamkrigen, men også fordi sætninger på en eller anden måde ikke rigtig hang sammen. Men vores store opklarings sag blev at finde ud af, om Frankrig og USA var i nord eller syd. Vores bedste svar, ud fra de ting vi kunne se og læse blev, at USA var i syd og Frankrigs indtrængning forblev uvist. Vi fandt aldrig rigtig ud af hvorfor landende havde trukket sig, men vi ved at Vietnam blev erklæret selvstændigt og vandt krigen.
Ved siden af var Flagtårnet, som vi egentlig ikke helt ved hvad blev brugt til, men det var højt og flot. Vi havde vores besvær med at komme op, fordi trapperne var så høje, men til tops skulle vi. Udsigten var super. Nede igen kiggede vi på fly, tanks, bomber osv. Det stod fremme ude i en have hvor man kunne røre og ved flyet, var sat en stige så man kunne klatre op og kigge ind af vinduerne.

På vejen hjem gik vi ind forbi Hoan Kiem søen og så den lille park ”Indira Gandhi”, der ligger ved siden af. Vi blev egentlig lidt skuffet fordi den var så lille og fordi meget af det var stengange, så der var ikke meget grønt, i forhold til parker derhjemme. Længere ned af gaden så vi Nationalbanken, den franske guvernørs palads, Hotel Metropol og det store teater.

Den lille park.

Nationalbanken

Teateret