Lørdag morgen blev jeg vækket af at solen skinnede ind på mig. Jeg sprang ud af sengen og glædede mig virkelig til at komme ud. Vi hoppede alle i sommertøjet og besluttede at tage bussen ud til en hyggelig sø, hvor vi ville sejle i vandcykler.
Da vi var færdige gik vi ind i en park ved siden af, som viste sig at være en forlystelses og dyre park. Dyrene havde meget små bure, og mange af dem var blevet tossede, for de gik bare frem og tilbage i samme linie. Det var faktisk ret forfærdeligt. Der fungerer vores zoologiske have derhjemme altså meget bedre. I parken måtte man også godt smide mad ind til dyrene, så i nogle af burene lå der chipsposer og andet skrald. Jeg så også en abe blive fodret med chips, af en mand. Tror ikke helt at de ved hvordan dyr skal behandles hernede.
Ikke nok med at vi havde ondt af dyrene, følte vi os også som nogle. Folk synes til tider at vi var mere spændende end dyrene, for de vendte gladeligt ryggen til dyrene for atglo i efter os. Det er helt vildt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og det er virkelig ikke diskret.
Forlystelserne i parken var mest for små børn, men der var også en underlig kubbel ude i vandet vi måtte kigge nærmere på. Det viser sig så at være en plastik bold der bliver pustet luft i hvorefter der kravler mennesker ind i den og de bliver smidt i vandet. Meget underligt.Lørdag aften inden vi skulle til housewarming hos de fem praktikanter på den Danske Ambassade hernede, spiste vi pizza på vores altan. Det var bare så hyggeligt og slet ikke kold.
1 kommentar:
Dejligt at solen & varmen er kommet til Hanoi! Det gør virkelig alting sjovere, når man ikke går & fryser. Hvor spøjst med den plasticboble til mennesker! Sjovt at du har filmet den.
Ha' det nu godt, Mie.
Mange hilsner Jytte
Send en kommentar